Efter graviditet og fødsel har mange brug for guidet hjælp til at få god kontakt med og styrke i kroppen igen – det kan du få her!
I træningen vil der være fokus på:
NAKKE/SKULDER – som belastes under amning/flaske, bleskift, bære/løfte baby etc.
RYG/MAVE – som har været på specialopgave under graviditet og fødsel, og fortsat skal bære både dig og baby – nu bare ”uden på kroppen”
BEN/BALLER – som skal være stærke og kunne aflaste ryggen, samt gå og stå i mange timer
Og sidst – men ikke mindst – BÆKKENBUNDEN! ”Proppen i kroppen” som belastes og udfordres både mens maven vokser og under selve fødslen. Det er forskelligt hvor meget, men vi har ALLE brug for en velfungerende bækkenbund.
Træningen her er IKKE en bootcamp – af den simple grund at kroppen hverken skal tvinges eller straffes ”i form”. Kroppen er ”ny” efter en fødsel – ikke kun første gang – og den skal trænes til at fungere i hverdagen som den er nu. Derfor er der både øvelser/træning, men også læring om kroppen og din videre træning. Træningen fokuserer på DIG – dvs. baby inddrages ikke som sådan, men der er selvfølgelig plads til dem også, og til at gå til/fra efter behov.
Jeg lover, at du får kvalificeret undervisning med høj kvalitet. Der er plads til barnevogn lige udenfor lokalet (dør direkte ud) samt i et lokale ved siden af. Her kan du også være, hvis der skal ammes/gives flaske. Der er adgang til pusleplads, samt mulighed for at få varmet en flaske ved behov.
Du kan deltage, hvis du har født for 2-10 uger siden, og føler dig klar til at komme ud og have lidt fokus på dig selv.
Underviser: Dorthe Brandborg Olsen, Kiropraktor, B.Sc. i Idræt, supplerende uddannelse i bækkenbund og delte mavemuskler, Z-Health mastertrainer og udvikler af MoveBetter-træning.
Kiropraktisk Klinik, Aastrupvej 7, 6100 Haderslev ()