LOF Slagelse - Korsør - Skælskør | Kurser og aftenskole
Gl. Torv 4A, 1.
LOF på FacebookPortræt af underviser Jeanette Christensen
Min hobby et mit fuldtidsjob, som jeg med stolthed har levet af i 23 år - bevægelse, bevægelse, bevægelse. Jeg elsker mit job som voksenunderviser i bevægelse ved LOF Slagelse-Korsør-Skælskør.
Jeg vil
kalde mig selv for en missionær, det er mit kald at få andre til at bevæge sig.
Bevægelse har altid været en stor del af mit liv, specielt gymnastikken har
fyldt meget.
Uddannelser, kurser og erhvervserfaring
Jeg har været aktiv underviser siden jeg var 14 år, hvor jeg underviste mit
første hold i gymnastik, hvilket jeg blev ved med op igennem mine 20’ere.
I min tidlige ungdom fik jeg inspiration og glæde ved bevægelse bl.a. via Gerlev
Idrætshøjskole og på Gymnastikhøjskole i Viborg.
I mange år arbejdede
jeg fuldtid, som morgentjener på Kongskilde Friluftsgård, mens jeg om aftenen underviste
forskellige gymnastik- og puslingehold.
Kroppen og dens anatomi, fysiologi, patologi og psykologi har altid
interesseret mig, derfor brugte jeg min fritid på at tage to uddannelser som
zoneterapeut og massør (neuromuskulær trykteknik).
En dag blev
jeg ringet op af LOF Stenlille, og blev tilbudt at være vikar for et
motionshold for modne damer. Jeg sagde ja - og det har jeg aldrig fortrudt.
Tænk at undervise voksne, det var bare så skønt. Der var ingen tyggegummi,
ingen fnidder, ingen sugemærker og ingen ”hvorfor skal vi lave denne øvelse”-
spørgsmål.
Dagen efter blev jeg tilbudt jobbet som fast underviser på motionsholdet, og det blev startskuddet på mit arbejdsliv i LOF.
I 1998 søgte jeg job som underviser i LOF Slagelse, LOF Sorø, LOF Stenlille og LOF Næstved. Jeg fik alle fire jobs, og kom dermed til at undervise, på fuld tid, på mange forskellige bevægelseshold ryghold, bækkenbundshold, callanetics, vedligeholdelses træning, varmtvandstræning mm.
Jeg elsker at lære nyt og holde mig opdateret med nyeste viden omkring træningsmetoder og øvelser, som jeg kan videregive til mine deltagere. Gennem tiden har jeg taget mange forskellige kurser bl.a. Aqua fitness, Aqua terapi, vandgymnastik, effekt, tabata, pilates, fascia, gotvedgymnastik og meget mere. Derudover har jeg uddannet mig til spinning instruktør og kostvejleder.
Mine uddannelser, kurser og erfaringer har givet mig en stor viden omkring kroppen og bevægelse, som jeg bruger, når jeg sammensætter mit program for undervisningen. Jeg elsker at lave sjove og anderledes programmer til tidens musik.
Mål med undervisningen
Mit mål med undervisningen er at give deltagerne en god oplevelse med at bevæge sig, da træning gør dig godt – både fysisk og psykisk.
I min
undervisning tager jeg hensyn til den enkelte deltager,
og øvelserne tilpasses individuelt efter den enkeltes niveau og eventuelle
gener. Jeg søger for ingen keder sig, og jeg kan altid gøre en øvelse mere
eller mindre udfordrende for den enkelte. Det er vigtigt for mig at kende alle
deltagernes navne og huske, hvad den enkelte formår.
Jeg underviser altid med et smil og positiv energi til musik, som passer
til øvelserne – det giver nemlig dig, som deltager, god energi.
Jeg elsker at undervise og søge for, at alle får en god oplevelse og går fra træningen med en brugt krop, smil på læben, god samvittighed og følelsen af at være en del af et fællesskab. Et fællesskab, hvor man har samme interesse, nemlig bevægelse.
Kom og vær med og få bevægelse ind i din hverdag. Jeg tager pænt imod alle - runde og smalle.
Mange aktive hilsner Jeanette Christensen
Tit når man har ondt i ryggen – er mange tilbøjelig til at sætte sig i en stol og sige nej til aktivitet, fordi mange tror aktivitet gør problemet værre. Men det er lige modsat, din ryg skal smøres og røres dagligt. Vi arbejder med bevidstgørende, smidiggørende, kredsløbsforbedrende og styrkende øvelser for din ryg, ja hele kroppen. Hele kroppen får opmærksomhed: fødder, ben, hofter, bækken, ryg, mave, skulder, arme, hænder, hals og hoved.
Undervisningen foregår på små hold, hvilket muliggør individuelle hensyn.
Undervisningen: starter med 15 min. opvarmning til glad musik. 40 min. store dynamiske øvelser, tit med forskellige redskaber. ca. 10-15 min. koncentreret rygtræning efterfulgt af 10 -15 min. meditation, afspænding eller et smukt stykke musik ofte med varme sandsække på maven, brystet eller hvor du ønsker. Til slut 5-7 min. strækøvelser.
Mød op i tøj du kan bevæge dig i, bare tæer eller strømper. Medbring håndklæde for at skåne madrassen og tæppe til afspænding. Vi har et dejligt fællesskab på holdet og vi er gode til at tage imod nye deltagere, så tøv ikke med at tilmelde dig. Glæder mig til at se dig.
10 mødegange
Du er velkommen
til at tage egen træningsmåtte med, hvis du ønsker dette. Som altid SKAL du
medbringe tæppe eller stort håndklæde til at lægge på vores madrasser, når
de benyttes – af hygiejnemæssige årsager.
Østre Skole, Skovsøgade 10, 4200 Slagelse