• Jeanette Christensen

    Portræt af underviser Jeanette Christensen

    Min hobby et mit fuldtidsjob, som jeg med stolthed har levet af i 23 år - bevægelse, bevægelse, bevægelse. Jeg elsker mit job som voksenunderviser i bevægelse ved LOF Slagelse-Korsør-Skælskør.

    Jeg vil kalde mig selv for en missionær, det er mit kald at få andre til at bevæge sig. Bevægelse har altid været en stor del af mit liv, specielt gymnastikken har fyldt meget.

    Uddannelser, kurser og erhvervserfaring
    Jeg har været aktiv underviser siden jeg var 14 år, hvor jeg underviste mit første hold i gymnastik, hvilket jeg blev ved med op igennem mine 20’ere.
    I min tidlige ungdom fik jeg inspiration og glæde ved bevægelse bl.a. via Gerlev Idrætshøjskole og på Gymnastikhøjskole i Viborg.

    I mange år arbejdede jeg fuldtid, som morgentjener på Kongskilde Friluftsgård, mens jeg om aftenen underviste forskellige gymnastik- og puslingehold.
    Kroppen og dens anatomi, fysiologi, patologi og psykologi har altid interesseret mig, derfor brugte jeg min fritid på at tage to uddannelser som zoneterapeut og massør (neuromuskulær trykteknik).

    En dag blev jeg ringet op af LOF Stenlille, og blev tilbudt at være vikar for et motionshold for modne damer. Jeg sagde ja - og det har jeg aldrig fortrudt. Tænk at undervise voksne, det var bare så skønt. Der var ingen tyggegummi, ingen fnidder, ingen sugemærker og ingen ”hvorfor skal vi lave denne øvelse”- spørgsmål.
    Dagen efter blev jeg tilbudt jobbet som fast underviser på motionsholdet, og det blev startskuddet på mit arbejdsliv i LOF.

    I 1998 søgte jeg job som underviser i LOF Slagelse, LOF Sorø, LOF Stenlille og LOF Næstved. Jeg fik alle fire jobs, og kom dermed til at undervise, på fuld tid, på mange forskellige bevægelseshold ryghold, bækkenbundshold, callanetics, vedligeholdelses træning, varmtvandstræning mm.

    Jeg elsker at lære nyt og holde mig opdateret med nyeste viden omkring træningsmetoder og øvelser, som jeg kan videregive til mine deltagere. Gennem tiden har jeg taget mange forskellige kurser bl.a. Aqua fitness, Aqua terapi, vandgymnastik, effekt, tabata, pilates, fascia, gotvedgymnastik og meget mere. Derudover har jeg uddannet mig til spinning instruktør og kostvejleder.

    Mine uddannelser, kurser og erfaringer har givet mig en stor viden omkring kroppen og bevægelse, som jeg bruger, når jeg sammensætter mit program for undervisningen. Jeg elsker at lave sjove og anderledes programmer til tidens musik.

    Mål med undervisningen

    Mit mål med undervisningen er at give deltagerne en god oplevelse med at bevæge sig, da træning gør dig godt – både fysisk og psykisk.

    I min undervisning tager jeg hensyn til den enkelte deltager, og øvelserne tilpasses individuelt efter den enkeltes niveau og eventuelle gener. Jeg søger for ingen keder sig, og jeg kan altid gøre en øvelse mere eller mindre udfordrende for den enkelte. Det er vigtigt for mig at kende alle deltagernes navne og huske, hvad den enkelte formår.
    Jeg underviser altid med et smil og positiv energi til musik, som passer til øvelserne – det giver nemlig dig, som deltager, god energi.

    Jeg elsker at undervise og søge for, at alle får en god oplevelse og går fra træningen med en brugt krop, smil på læben, god samvittighed og følelsen af at være en del af et fællesskab. Et fællesskab, hvor man har samme interesse, nemlig bevægelse.

    Kom og vær med og få bevægelse ind i din hverdag. Jeg tager pænt imod alle - runde og smalle.

    Mange aktive hilsner Jeanette Christensen

Varmtvandstræning med Jeanette på Stjernebakken i Slagelse

Bevæg dig til musik i det varme vand - mange øvelser med forskellige sværhedsgrader

Hold dig i form med motion i varmt vand - vi boltrer os i det 33 grader dejlige varme vand.
Vandet varmer dine muskler og led op, så du nemmere kan udføre de forskellige øvelser,og det varme vand mindsker samtidigt belastningen på dine led betydeligt.
Vi arbejder alle muskelgrupper igennem hver gang - ofte ved hjælp af forskellige redskaber. Mange øvelser har forskellige sværhedsgrader, meget nem, nem, svær og meget svær. Alle kan blive udfordret og alle får trænet kroppen godt igennem.
Jeg bruger musik til hele programmet – vel at mærke musik der passer til øvelserne. Nyt program og ny musik hver uge.

Du er velkommen, selv om du har vandstræk. Det er muligt at nå bunden hele tiden. Alle øvelser kan udføres på den lave ende af bassinet og dem, som ønsker udfordring kan være på det dybe område.

Undervisningen er hensyntagende og foregår på små hold, hvor der bliver taget individuelle hensyn.

Vandet i Studie Ann er mere skånsomt for huden grundet et større saltindhold, hvilket betyder, at der ikke er brug for at tilsætte så meget klor.

Jeg glæder mig til at se dig, og træne dig og din krop i det varme vand.




Praktisk info

11 mødegange.

Vigtigt, for at kunne opretholde god vandkvalitet og stor hygiejne skal følgende overholdes: Kroppen vaskes grundigt, ingen smykker og sminke i vandet, håret skal være vådt (ellers skal badehætte bruges), mindre sår skal være dækket af englehud.

Nummer
242198 - Varmtvandstræning med Jeanette på Stjernebakken i Slagelse
Første mødegang
mandag den 26.08.24 kl. 10:45 - 11:30
Undervisere
Adresse

Studio Ann, Stjernebakken 6, 4200 Slagelse

Se på kort

Mødegange
18
Ny pris (hold er startet)
Hensyntagende
DKK 175,00 1575,00
mandag den 26.08.24
Er blevet afholdt
mandag den 02.09.24
Er blevet afholdt
mandag den 09.09.24
Er blevet afholdt
mandag den 16.09.24
Er blevet afholdt
mandag den 23.09.24
Er blevet afholdt
mandag den 30.09.24
Er blevet afholdt
mandag den 07.10.24
Er blevet afholdt
mandag den 21.10.24
Er blevet afholdt
mandag den 28.10.24
Er blevet afholdt
mandag den 04.11.24
Er blevet afholdt
mandag den 11.11.24
Er blevet afholdt
mandag den 18.11.24
Er blevet afholdt
mandag den 25.11.24
Er blevet afholdt
mandag den 02.12.24
Er blevet afholdt
mandag den 09.12.24
Er blevet afholdt
mandag den 16.12.24
Er blevet afholdt
mandag den 06.01.25

Kl. 10:45 - 11:30

Jeanette Christensen

Stjernebakken 6, 4200 (Varmtvandsbassinet)

Se på kort

mandag den 13.01.25

Kl. 10:45 - 11:30

Jeanette Christensen

Stjernebakken 6, 4200 (Varmtvandsbassinet)

Se på kort