Bækkenbundstræning med Jeanette i Slagelse

Du har din bækkenbund med dig hele livet – jeg giver dig fif til at huske på den hver dag

Som med al anden træning svinder effekten af dine knibeøvelser, hvis du stopper med at lave knibeøvelser.

Du har de samme bækkenbundsmuskler hele livet, så det er vigtigt, at du vedligeholder din knibeevne ved at bruge dine bækkenbundsmuskler dagligt, det vil sige, at du husker at knibe før og under hvert eneste host, nys, grin og løft osv. Knibeøvelser kan betale sig hele livet, så det er aldrig for sent at gå i gang med at træne din bækkenbund.

Vi arbejder med bevidstgørende, smidiggørende, kredsløbsforbedrende og styrkende øvelser.

Undervisningen foregår på små hold, hvilket muliggør individuelle hensyn.

Undervisningen: starter med 15 min. opvarmning til glad musik. 40 min. store dynamiske øvelser, tit med forskellige redskaber. ca. 15 min. koncentreret bækkenbundstræning efterfulgt af 10 -15 min. meditation, afspænding eller et smukt stykke musik ofte med varme sandsække på maven, brystet eller hvor du ønsker. Til slut 5-7 min. strækøvelser.


 


Praktisk info


SOMMERHOLD.

Du er velkommen til at tage egen træningsmåtte med, hvis du ønsker dette. Som altid SKAL du medbringe tæppe eller stort håndklæde til at lægge på vores madrasser, når de benyttes – af hygiejnemæssige årsager.

Undervisningen foregår på Østre Skole, Skovsøgade 10, 4200 Slagelse - i bygning F.
Se lokale under faneblad Mødegange eller i din tilmeldingsbekræftelse. 



Nummer
25S141 - Bækkenbundstræning med Jeanette i Slagelse
Første mødegang
tirsdag den 06.05.25 kl. 09:00 - 10:30
Undervisere
Adresse

Østre Skole, Skovsøgade 10, 4200 Slagelse

Se på kort

Mødegange
7
Pris
Hensyntagende
DKK 600,00