Portræt
af underviser Vivi Nyvang Andersen
Jeg er
uddannet mindfulness- og yogainstruktør. Jeg er specialiseret i den blide og
rolige yoga, der forener krop og sind. En yogaform hvor alle kan være med. I august 2021 blev jeg færdig med naturterapiuddannelsen, som er en tilbygning til min terapeutiske uddannelse. Uddannelsen har fokus på at skabe en stærk forbindelse imellem natur, krop og sind samt skabe et større fællesskab, som bringer øget livsmod.
Jeg har
undervist i Aftenskolen siden 2014. Jeg blev underviser, fordi jeg gerne ville
videregive den positive effekt på krop og sind, som mindfulness og yoga giver. Derudover
holder jeg meget af at skabe et fællesskab, hvor vi kan være samlet om en
fælles interesse.
Det er vigtigt
for mig at skabe et rum, hvor alle føler sig velkommen, og hvor alle får en
kropslig oplevelse med hjem, som de kan bringe videre ind i deres hverdag. Jeg
nyder at formidle og dele ud af min viden omkring kroppen og sindet, og se
hvilken forandring yoga og mindfulness kan gi’ hver enkelt deltager.
Ved siden af
min undervisning, driver jeg min klinik "terapi for krop og sind". Her
tilbyder jeg Kranio-Sakral Terapi, mindfulness, naturterapi og psykoterapi.