Raku Workshop med Raku Glasurbrænding

Raku er en gammel japansk teknik, hvor man tager det keramiske emne ud af ovnen, mens det stadig er rødglødende, hvorefter man hurtigt afkøler det.  På denne måde opstår der nogle fantastiske farver og udtryk. Det er en spændende og eksperimenterende måde at arbejde med glasurer.

På denne workshop får du en grundig gennemgang af teknikken ved rakubrænding. Vi har også mulighed for at afprøve Saggerbrænding og brug af hestehår og fjer.

Du skal medbringe 4-5 emner i stentøjsler med lidt charmotte i. Emner skal være forglødet og have en max størelse af 10 cm. I bredden og 20 cm. i højden. Hvis nogle af disse er glittet eller du har anvendt terra sigillata, kan vi også afprøve Naked raku teknik.

På dagen vil jeg starte med at præsentere de forskellige muligheder i har, for at dekorere jeres medbragte emner, med de glasurer og materialer jeg har medbragt. Herefter skal vi i gang med brændingen, hvor jeg guider jer igennem hele processen.

Det bliver en hyggelig dag med ild og røg, og spændende processer, som ofte er helt uforudsigelige, men giver de mest fantastiske farver og spil på keramik.

Denne dag bliver ler tingene også færdige og er til at tage med hjem.

Der må påregnes ekstra udgift til materialer.

Praktisk info

Medbring forklæde/ praktisk tøj. Medbring ligeledes lidt at spise og drikke til pausen.

Materialer købes på stedet af underviseren. Merudgifter må påregnes.

 

Nummer
4276070 - Raku Workshop med Raku Glasurbrænding
Første mødegang
onsdag den 03.07.24 kl. 16:30 - 21:30
Undervisere
Adresse

Vestermølle, Oddervej 80, 8660 Skanderborg

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 565,00
onsdag den 03.07.24

Kl. 16:30 - 21:30

Ellen Halling

Oddervej 80, 8660 (LOF Keramikskolen)

Se på kort