Kriseparat - klar dig selv i 3 døgn
Når større dele af samfundet rammes, tager redningsberedskabet sig først og fremmest af vores kritiske samfundsfunktioner, så f.eks. sygehuse og plejehjem kan fungere.
Imens skal du, din familie og dine naboer kunne klare jer selv. Er I klar, så I kan klare jer i 3 døgn eller mere?
Kom med, når Beredskabsforbundet kommer forbi for at lære os, hvordan vi kan være godt forberedt.
Lær bl.a.: At tage vare på jer selv, andre og jeres bolig. At forebygge ulykker, så skader helt undgås. At forberede, så I er klar. At udarbejde tjeklister. At udarbejde jeres egen beredskabsplan. Om redningsberedskabet og dit ansvar. Og hvad du ellers selv kan gøre.
Der kan købes kaffe og kage.
Praktisk info
Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig.