LOF Frederikssund - Aftenskole, kurser og foredrag
Kornvænget 99, Frederikssund
LOF på Facebook
Dette kor er for dig, som har lyst til at synge i et fællesskab, selvom hukommelsen ikke er, hvad den har været. Musik og sang bringer glæde og samvær. Og ikke mindst mere energi.
Måske har du set DR tv-serien "Demenskoret" og er inspireret af de gode oplevelser, vi kan se, de har dér - nu har vi et demenskor i Frederikssund, ledet af uddannet demenskorleder Frederik B. Christiansen.
Vi har oprettet et demenskor på Omsorgscentret Solgården, hvor du 3 gange i foråret kan komme og synge - du er velkommen til at tage en pårørende med - han/hun må hjertens gerne synge med også. Frederik spiller klaver til, og du er med til at vælge sangene - det vil helt sikkert vække gode minder og smil at synge sange, vi alle kender.
Vi slutter med en kop kaffe og hyggeligt samvær.
Du er også meget velkommen til at skrive eller ringe på tlf. 52380888, hvis du har spørgsmål til koret, tilmeldingen mv.
Info til kørestolsbrugere:
Der er ingen begrænsninger for kørestolsbrugere.
Bor du i Frederikssund kommune og er tilknyttet Sundhedscentret, udbydes holdet via samarbejdsaftale til nedsat pris. Bor du ikke i Frederikssund kommune, tilmelder du dig til fuld pris.
Kontakt LOF Frederikssund på mail frederikssund@lof.dk og oplys navnet på din kontakt i kommunen, hvis du er tilknyttet Sundhedscentret, og det er første gang du tilmelder dig holdet.
Prisen er for dig inklusive en eventuel ledsager. Ledsager eller du skriver en mail til Frederikssund@lof.dk med ledsagers navn.
Omsorgscentret Solgården, M. P. Jensens Vej 4, 3550 Slangerup