Pinse-yoga i Nordborg kirke

Tema: Pinsen og sammenhængen

I samarbejde med Nordborg kirke inviterer vi til pinse-yoga-workshop v. yogaunderviser Anett Lotus Berthelsen og sognepræst Sophie-Lønne Reil Hundebøll tirsdag den 3. juni.

Temaet er pinsen og sammenhængen.
"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd” skriver K.E. Løgstrup i Den etiske Fordring. Vi er blevet givet hinanden. Hvad betyder det? Og hvad betyder ånd og tro for vores måde at være mennesker sammen på? Disse spørgsmål er udgangspunktet for de tekster, digte og refleksion, som sognepræst Sophie-Lønne Hundebøll vil læse højt i løbet af workshoppen.
Samme tema
afspejles også i aftenens blide hatha-yoga session.

Alle er velkomne, og det er ikke nødvendigt med forhåndskendskab til yoga.

Vi glæder os til at byde velkommen til en anderledes yoga-oplevelse med fokus på forløsning, reflektion og fordybelse for både krop og sjæl i det smukke kirkerum i Nordborg kirke.

Du skal medbringe din egen yogamåtte, behageligt tøj, sokker og gerne et tæppe.

Denne yoga-workshop er den anden ud af i alt fire workshops i samarbejde mellem LOF Syd og Nordborg Kirke i 2025.


Nummer
251121 - Pinse-yoga i Nordborg kirke
Første mødegang
tirsdag den 03.06.25 kl. 19:00 - 21:00
Undervisere
Adresse

Nordborg Kirke, Kirkegade, Torntoft 3, 6430 Nordborg ()

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 125,00