Mød vores fantastiske yogaunderviser Anett. Anett er 56 år, og har i mange år haft egne yogastudios. Hun har en stor passion for natur-yoga, men underviser også indendørs i vores lokaler på Sønderborg Kaserne, samt ved vores særlige events som 'yoga i kirken', 'yoga i mørket' m.v. Anett har på egen krop mærket yogaens gavnlige effekter på bl.a. stress og overgangsalderens gener. Hun er oprindelig uddannet friskolelærer og er desuden en habil vandrer og strikker.
60+ yoga på Sønderborg Kaserne
-onsdage kl. 8.45-10.15
Velkommen til vores nye morgenyoga-hold for 60+'ere på Sønderborg Kaserne i vores flotte, store yogalokale på 5. sal (der er heldigvis elevator op). Underviser er vores fantastiske Anett Lotus Bertelsen (56), som har haft egne yogastudios i mange år, og også underviser i natur-yoga, yoga i kirken samt vores ryghold m.m.
Yogaen vi laver på dette hold er blid hatha-yoga, med hensyntagen til dine evt. småskavanker, som jo kommer med alderen.
Kom og gør noget godt for dig selv - og start dine onsdage med godgørende yoga i 2025. Vi starter ud med 8 uger, og har mulighed for at forlænge med yderligere mødegange herefter.
Holdet er for alle - uanset om du er erfaren eller nybegynder. Du er velkommen til at medbringe din egen yogamåtte samt tæppe til afspændingsdelen, men du kan også benytte de måtter og tæpper som er i lokalet.