LOF Sorø | dag- og aftenskole, kurser og foredrag
Tlf. 24222935 - tlf. tid: tirsdag & torsdag kl. 12-14
LOF på FacebookOm Britta:
I mine 25 år som fysioterapeut har KOL / hjerte patienter
altid haft min store faglige interesse. Jeg erfarede tidligt i min karriere at
det at have en hjerte- eller lungesygdom kan være meget angstprovokerende og med
gode grunde. På den baggrund får mange med disse sygdomme ikke udfordret
sig selv fysisk på det niveau man skal, får at blive stærkere og komme i bedre
form. Jeg har stor erfaring med både hjerte og KOL hold og har været med til at
afholde tværfaglige KOL skoler på sygehusene for år tilbage. Har også tidligere
haft lignende hold som dette under LOF Ringsted. Så du kan trygt tilmelde dig
holdet, så vil jeg guide dig, så du bliver udfordret fysisk.
/ Instruktør &
fysioterapeut Britta S. Larsen
Er du stoppet med at dyrke motion, fordi du hurtigt bliver forpustet eller er du bange for at blive forpustet efter du har fået din hjerte og/eller lunge sygdom?
SÅ er dette hold lige noget for dig, da LOF tilbyder en instruktør med mange års erfaring som lunge/hjerte fysioterapeut og herunder mange års erfaring med at sørge for fremgang, men på en hensynstagende måde. Vi træner stående, gående, siddende samt evt liggende og vi træner kredsløbet, styrke samt bevægelighed, specielt omkring brystkassen.
Det vigtigste er at du er stabil med din sygdom og at du er frisk på at prøve dine grænser af og blive forpustet, hvilket ikke er farligt, når det gøres rigtigt.
Så lad os få sved på panden sammen og masser af gode grin og smil - glæder mig til at træne sammen med dig.
Værkerne Sorø Kultur & Fritid, Frederiksvej 27, 4180 Sorø