• Henning Christensen

    Portræt af underviser Henning Christensen

    Jeg har arbejdet som guide og turistvejleder i lokalområdet/Vestsjælland siden 1989. Jeg startede med sejlture på Storebælt, hvor vi fulgte Storebæltsbyggeriet tæt på samt fortællingen om Sprogøs spændende historie, senere har jeg været i Storebælt Udstillingscenter. Jeg har desuden undervist i grøn mad i aften og daghøjskoler, hvor naturens planter også blev brugt som "Spis dit ukrudt".  Den seneste tid har jeg mest brugt min tid på busture til Sprogø fra Korsør og fra Nyborg.
    Jeg ser frem til vandre i lokalområdet og vise jer områdets flotte natur, historiske bygninger og naturens lækre spisekammer.

    )

Vandretur i Korsør og omegn med natur og kultur

Tre ture i én: Hør interessant historie om natur og kultur fortalt af turistvejleder

Vi starter turen ved Isbådmuseet, som ligger med udsigt til Storebæltsbroen. Her ser vi udstillingen med blandt andet to originale isbåde, og hører interessante fortællinger om isbådstransporterne, om revhuset/Chr. 4's Posthus og om Storebæltsforbindelsen.
Turen fortsætter til fods under Østbroen af Storebæltsbroen, hvor man kan "klappe broen på maven". Vi går videre over Højklint, hvor der ses fundamentet til tyskernes antiluftværnsbatteri fra 2. Verdenskrig. Herefter går vi til Lejodde, som er et fredet fuglereservat, inden vi igen går tilbage til Revhuset. Vi spiser madpakken ved revhuset eller eventuelt senere på Korsør Fæstning.

Fra Isbådmuseet kører vi i bil videre ind til byvandring i det gamle Korsør. Vi parkerer på Nankes Plads og starter turen ved Bomhuset, hvor der fortælles om "De ægyptiske søjler". Vandreturen går videre til Kongegården, Stapelsgård (byens ældste købmandsgård fra 1667), Skt. Povls Kirke, "Korsør Miniby", "Den hvide Svane" og slutter på Korsør Fæstning/Søbatteri. Ved alle de historiske bygninger vil der knyttes en interessant fortælling om det enkelte sted. På tilbagevejen til Nankes Plads går vi langs havnen, og ser over på det tidligere Hotel Storebælt.

Efter byvandringen fortsætter turen i bil ud til Korsør Lystskov, hvor vi parkerer ved den gamle Jagtkro ”Restaurant Sommerlyst”, hvor der få dage forinden har været afholdt den årlige Fugleskydningsdag.
Vi går ad skovsti til Søskær Mose og videre langs det gamle gærde til skovstranden ved Storebælt. Vi fortsætter gennem "Troldskoven" til to runddysser og den velbevarede langdysse. Her kommer vi til "Skovens flotteste udsigtspunkt" ud over Storebælt, hvorfra vi kan se Agersø og Storebæltsbroen. Undervejs fortælles lidt om skovens og strandens planter. Vi går tilbage til Restaurant Sommerlyst, hvor vi måske kan købe is eller en kop kaffe/kage.


Praktisk info

Tag fodtøj på til ujævnt terræn.
Hvis det regner, tager vi regntøj på og går turen. 

På turen holder vi en frokostpause undervejs.
Medbring madpakke og vand.
Nummer
21F021 - Vandretur i Korsør og omegn med natur og kultur
Første mødegang
torsdag den 17.06.21 kl. 10:00 - 16:00
Undervisere
Adresse

Revhuset & Isbådsmuseet, Storebæltsvej 140, 4220 Korsør

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 285,00
torsdag den 17.06.21

Kl. 10:00 - 16:00

Henning Christensen

Storebæltsvej 140, 4220 (P-pladsen)

Se på kort