LOF Midtjylland - Aftenskole, kurser og foredrag
Vævervej 10C
LOF på FacebookPå torsdagsholdet bruger vi kræfter og evner på at gøre den 3. - 4. - 5. alder til en livsperiode fuld af blomstrende udvikling.
Vi fungerer som en studiegruppe, og vi nyder friheden til at udfolde os, som dem vi er, frem for at skulle tilpasse os sociale roller. På vores ugentlige 3-timers møder om torsdagen laver vi forskelligt. Deltagerne er medbestemmende vedr. program. F.eks. inviterer vi spændende gæstelærere, tager på virksomhedsbesøg, drøfter aktuelle begivenheder, tager på skønne ture - eller søger udfordringer på en højskole.
Vi synger meget. Er glade for Højskolesangbogens gamle, og også nye sange. Vi er heldige at have musik til.
I godt socialt fællesskab vil vi gerne arbejde sammen med andre, modne, engagerede mennesker med noget på hjerte.
Jo flere vi er, jo livligere bliver debatten, så med dette håber vi at kunne friste dig til at blive en af vores holddeltagere.
En
forholdsvis ny deltager udtaler:
Jeg er ret ny i gruppen, men er faldet godt til og nyder oplevelserne med
mennesker, som jeg lærer at kende bedre for hver gang, vi er sammen.
Derfor
er jeg glad for Ide og Udvikling:
I Ide- og Udvikling henter jeg viden, nye indtryk, udflugter, underholdning
og inspiration under kvalificeret ledelse. Jeg føler mig tryg ved at høre til
samme hold i mange år - og har derved fået nære venner og varige bekendtskaber.
Jeg kan blive ved med at komme i I&U, selvom jeg er blevet gammel og skrøbelig (er nu 86 år, og bor tæt på biblioteket).
Biblioteket, Vesterbrogade 15, 8800 Viborg