Kom med i køkkenet til en inspirerende madlavningskursus over 6 mødegange (hver 3. uge hen over vinter/forår) med fokus på 'fra haven til maven' madlavning.
Sammen tilbereder vi lækre, spændende og velsmagende retter af årstidens råvarer.
At lave god og næringsrig mad fra bunden betyder noget for både vores mentale og fysiske helbred og velbefindende i en travl hverdag. På dette kursus tilbereder vi sammen lækre, spændende og velsmagende retter af årstidens råvarer med fokus på vegetariske og grønne retter. Vi laver alt fra spændende aftensmad, indbydende forretter og salater, uimodståelige desserter, gode snacks og farverige spreads. Vi laver dog også eddike og syltesager, kager og brød. Det hele tager udgangspunkt i en fra haven til maven-filosofi, der handler om moderne selvforsyning i det små. Om at lave sin mad selv – fra bunden – og gerne af hjemmedyrkede råvarer. Om at lave sig et spisekammer, gemme forråd og konservere havens og naturens gaver. Om at skabe sig et næringsrigt og meningsfyldt liv med hjemmelavet mad og sjove køkkensysler.
Vi slutter hver gang af med fællesmiddag, hvor retterne nydes sammen.
Underviser på dette madlavningskursus er Trine Ellegaard, som står bag mad- og livsstilsbloggen frahaventilmaven.dk.
Prisen for kurset er eksklusiv råvarer, som afregnes med underviser på kursusdagen - max 75 kr. pr. gang.
Sct. Severin Skole (indgang D), Moltrupvej 1 A, 6100 Haderslev