Højskoledag på Sandbjerg Gods - 19/2 2025

'Kaptajnsfruerne på Kinakysten', rejseforedrag & sømandsviser

Velkommen til endnu en højskoledag på Sandbjerg Gods - vores gode tradition, som altid med et spændende program bestående af foredrag, lækker mad og fællessang undervejs.

Denne gang har dagen maritimt/rejsetema, idet vi lægger ud med et historisk oplæg ved museumsinspektør Frederik Lynge Vognsen om 'Kaptajnsfruerne på Kinakysten'. Med udgangspunkt i nogle af kaptajnsfruernes gamle dagbøger hører vi om mødet med kineserne, frygten for pirater og om vind og vejr, men også om hvordan kvinderne ombord dødkedede sig, fordi de ingen opgaver måtte varetage. De gik derfor meget på salon hos hinanden når de var i havn, og beskriver bl.a. maden nøje, idet de havde både grise og høns med om bord, og også lykkedes med at lave vaniljeis.

Efter foredraget går vi ombord i Sandbjergs lækre frokostbuffet, som i dagens anledning har fået et tvist. Køkkenchef Anders Blaudzun har nemlig fået en liste udleveret af Frederik Lynge Vognsen med de ingredienser skibene havde med ombord, så oplevelsen fra Kinakysten føres med ind til bordet.

Eftermiddags oplæg står professionel eventyrer Jan Tvernøe for. Han har tidligere haft et topjob i sundhedssektoren, men lever nu at at rejse og formidle sine mange spændende oplevelser i ord og flotte billeder.

Vi slutter med eftermiddagskaffe, fællessang og sømandsviser i dagens anledning, og glæder os til en dejlig vinterdag med oplysning, oplevelser og fællesskab. 

Program:

10.00-10.15: Velkomst og fællessang
10.15-12.00: 'Kaptajnsfruerne på Kinakysten' - foredrag v. museumsinspektør Frederik Lynge Vognsen
12.00-13.00: Sandbjergs lækre frokostbuffet m. inspiration fra ingredienserne ombord på skibene på Kinakysten
13.00-14.30: Rejseforedrag m. professionel eventyrer Jan Tvernøe
14.30-15.30: Kaffe/kage fællessang og sømandsviser
Nummer
251902 - Højskoledag på Sandbjerg Gods - 19/2 2025
Første mødegang
onsdag den 19.02.25 kl. 10:00 - 15:30
Undervisere

Adresse

Sandbjerg Gods, Sandbjergvej 102, 6400 Sønderborg

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 599,00
onsdag den 19.02.25

Kl. 10:00 - 15:30

Sandbjergvej 102, 6400 (Hovedindgang)

Se på kort