Hvordan opdager du, at du er havnet i kløerne på en svindler? Det får du svaret på, når makkerparret bag TV-succesen ”I hælene på en svindler” kommer med gode brugbare råd og samtidigt fortæller om deres dramatiske møde med storsvindleren ”Caroline”.
I foredraget ”I hælene på en svindler?” kommer journalist Majbrit Oddershede
Pedersen og svindelekspert Sune Gabelgaard med helt konkrete redskaber til,
hvordan du selv kan spotte svindel og manipulation. Makkerparret giver dig et
unikt indblik i de metoder, som topprofessionelle svindlere benytter sig af i
både den fysiske og digitale verden. Det lærerige foredrag krydres med klip fra
”I hælene på en svindler” og med detaljer om den skruppelløse svenske
kvinde, der blev afsløret i tv-serien.
Lidt om Majbrit Oddershede Pedersen:
I halvandet år var Majbrit i hælene på den svenske kvinde. Når Majbrit ikke jagter svindlere, arbejder hun som journalist på Dokumentarkompagniet i Aarhus, der laver dokumentarer til TV 2. Den 42-årige journalist er en garvet foredragsholder, der undervejs har svært ved at skjule sin vestjyske accent, når hun passioneret fortæller om sit eget møde med svenske ”Caroline”.
Lidt om Sune Gabelgård
Det er svært at finde en der ved mere om svindel end Sune Gabelgård. Han er tidligere politimand og har efterforsket netop økonomisk kriminalitet. Efter sin tid hos Politiet og PET specialiserede Sune sig i den psykologi, der ligger bag svindel og manipulation, og Sune skrev en Master-opgave om samfundets stigmatiseringen af ofrene.
At Sune er specialist på sit felt, vidner hans efterfølgende ansættelser om. Både Danske Bank og Mobilpay har headhuntet ham til at hjælpe dem med at bekæmpe svindel. I dag arbejder han med svindelbekæmpelse hos et Europæisk firma i Bruxelles.
Sune er kendt for sin energiske og positive tilgang, der inspirerer og motiverer tilhørerne. Han har holdt over 250 ekspertforedrag og optræder jævnligt som ekspert i TV-dokumentarer og nyhedsudsendelser.
Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15,, 6400 Sønderborg