LOF Slagelse - Korsør - Skælskør | Kurser og aftenskole
Gl. Torv 4A. 1. tv., 4200 Slagelse
LOF på Facebook
Portræt af underviser Gitte Rye
At arbejde
med håndværk har altid været en stor del af mit liv, og min mor og mormor har
en stor del af skylden for, at jeg elsker at sy. Min mor er vist det, man kan
kalde en multikunstner, hun har undervist i syning, er uddannet væverske og
strikker en del.
Min første
rigtige kreation var en natkjole til min mor, syet sammen med min mormor på
hendes gamle symaskine med håndsving, jeg var ca. 10-11 år. Man kan vist godt
sige, at jeg har fået det ind med modermælken.
For at
forbedre mine egne teknikker og lære nyt, har jeg de sidste 10 år taget
forskellige kurser rundt om i landet. I 2020 fik jeg efter 1 ½ års uddannelse,
mit kursusbevis for Aftenskolelærer i syning ved Fora fagkursus i Odense. Det
er ikke uvant for mig at undervise, det gør jeg en del på mit arbejde.
Jeg er meget
glad for at være underviser, da jeg elsker at sy og den passion vil jeg gerne
formidle videre til andre. En af de ting jeg lægger vægt på i undervisningen,
er at du skal lære teknikkerne at kende. Du vil blive præsenteret for 10
grundteknikker, som er vigtige at lære, for at komme godt i gang. Jeg kalder
det ”10 trin til lækker syning” (der er mange flere, som du vil blive
introduceret til hen ad vejen).
At bruge de grundlæggende sy-teknikker er for mig som at bage en kage. Har du
ikke grundteknikken på plads, vil det kunne ses i det færdige resultat. Du lærer
således, hvordan du kommer frem til et rigtig godt resultat ved hjælp af gode
teknikker og tålmodighed.
Lokalerne,
hvor sy-kurset foregår, ligger på Stentegården i Frølunde/Svendstrup ved
Korsør. Her har jeg sammen med min søster skabt et hobbyværksted Krea Søstrene.
Hvis man vil se, hvad vi laver, så kan man følge os på facebook – søg på Krea
Søstrene. Sammen har vi skabt et lille lokalt krea univers, som vi driver på
hobby basis. Lokalet er indrettet med det udstyr, der skal til for, at et sy-hold
fungerer. Har du ikke en symaskine, har du mulighed for at leje en maskine af
mig.
Jeg er ny
underviser i aftenskolen, og jeg glæder mig til at komme i gang og dele min
viden og passion med dig. Jeg er gift og har tre store børn. Udover håndarbejde
elsker jeg at vandre, dyrke Qi-gong og yoga.
Stentegaarden Frølunde, Frølundevej 107, 4220 Korsør