Jeg er uddannet cand.mag. i fransk og medievidenskab fra Aarhus Universitet og har læst kulturformidling på Université Paris IV. Jeg har undervist voksne i kommunikation og har oversat franske kogebøger til dansk. Jeg elsker at beskæftige mig med sprog og kulturelle emner og har i mange år undervist i fransk og engelsk i 9. og 10. klasse. I min undervisning lægger jeg især vægt på at skabe gode og trygge rammer for udvikling af den mundtlige sprogfærdighed.
Fransk for begyndere 1 - Skanderborg
Måske har du bare lyst til at lære fransk, fordi det er
verdens smukkeste sprog. Eller måske vil du gerne lære det basale, så du kan få
mere ud af rejsen, næste gang du skal til Frankrig eller andre fransktalende
lande.
På fransk for begyndere starter vi helt fra bunden. Vi vil
opbygge et grundlæggende ordforråd og have fokus på den mundtlige sprogfærdighed
og udtale. Du skal lære at præsentere dig selv, stille enkle spørgsmål og klare
enkle samtaler. Undervejs vil du få et indblik i fransk kultur og hverdagsliv.
Der vil være en ekstra udgift til undervisningsmaterialer.
Praktisk info
Der vil være en ekstra udgift til undervisningsmaterialer.