LOF Midtjylland - Aftenskole, kurser og foredrag
Vævervej 10C
LOF på FacebookJeg er uddannet antropolog fra Aarhus Universitet. For mig har det altid handlet om menneskers liv, da det er via deres historier og fortællinger, at det levede liv bliver virkeligt og værd at gemme for eftertiden.
Når jeg ikke underviser eller holder foredrag, arbejder jeg med vores fælles kulturarv på et museum. Her er jeg museumsinspektør og dykker dagligt ned i menneskers levede liv til alle tider.
I starten af 2024 etablerede jeg firmaet ’Husker du?’, der netop arbejder med livshistorier og erindringer. I den forbindelse tog jeg uddannelsen Almen Voksenpædagogisk Grunduddannelse.
Vi har alle historier, som vi fortæller og genfortæller.
Har du lyst til at fortælle dine livshistorier og skrive dine erindringer, men du er aldrig kommet i gang? Opgaven virker simpelthen alt for stor og uoverskuelig.
På dette kursus bryder vi sammen opgaven op i mindre bidder, som du kan nå i mål med.
Vi gennemgår forskellige genre og med forskellige skriveøvelser får du afprøvet, hvad der virker for dig og hvad der ikke gør. Vigtigst af alt, så kommer du i gang med processen og med at skrive.
Efter kurset ved du, både hvorfor og hvordan du vil arbejde med dine livhistorier. Du har allerede i løbet af kurset skrevet en (og sandsynligvis flere) livshistorier, som du har gennemarbejdet via feedback fra mig. Du har også alle værktøjer til at kunne skrive flere livshistorier på egen hånd efter kurset. Du vil med sikkerhed flytte dig fremad i din skriveproces i dit eget tempo.
Praktisk: medbring gerne din egen computer med tekstprogram (f.eks. Word). Det gør tilretningen og arbejdet med teksten lettere. Er du til papir og blyant – så brug det! Det skal ikke være en hindring for at deltage.
Kulturhuset Langå, Bredgade 4, 8870 Langå