LOF Midtjylland - Aftenskole, kurser og foredrag
Vævervej 10C
LOF på FacebookCentralt placeret i Danmarks mest betydningsfulde, musikalske familie, fortæller Ulla & Anders Koppel om deres lange liv i kunstens tjeneste. Igennem mere end 5 årtier har de – med blandt meget andet legendariske orkestre som Savage Rose og Bazaar og med teatergruppen Solvognen, haft en helt unik betydning på den danske kulturscene.
Hør dem fortælle om deres familie, om efterkrigstidens 50ére, om hippietidens kulturelle nybrud og om de store personligheder de gennem deres liv har mødt og arbejdet med. Ulla & Anders Koppel er kunstnere, der både sammen og hver for sig har givet publikum uforglemmelige oplevelser og igennem det hele har deres egen kærlighedshistorie – fra 60érnes udspring til i dag – været fundamentet for alt, hvad de har skabt sammen.
Hør sange, musik, digte og beskrivelser af mange sider af det kreative skabende univers, de har levet i og arbejdet med igennem et helt liv.
Hør dem fortælle om et helt unikt liv i bevægelse, om 55 års ægteskab, om hvorfor de ikke kunne drømme om at holde op med at arbejde. Hør om livets glæder fra et forkælet ægtepar og om den arv, de har givet videre til deres 3 børn – Sara, Marie Carmen og Benjamin – der på hver deres måde bærer den kunstneriske fakkel videre.
Viborg Musiksal, Gravene 25, 8800 Viborg