FOREDRAG med Lars Brinch: Et års rejse med familien

    - Lars fortæller i ord og billeder - og du kan stille spørgsmål til deres eventyr

    "Vi gjorde det alligevel.........tog den lange omvej hjem".

    På trods af at udfordringerne stod i kø, kastede Lars Brinch fra Jægerspris og hans familie sig ud i et eventyr og tog et års orlov fra jobs og skoler. Lars er hospitalstekniker, Hanne er sygeplejerske, og Markus og Hjalte er 15 og 11.

    De købte en gammel bus, vendte hverdagen ryggen og tog på strejftog i Europa. Det er en beretning om at turde tage nogle andre valg i livet, selvom man er en almindelig lønmodtagerfamilie, om at forfølge en drøm en gang imellem, om at overkomme modgang, om at få skøre spontane ideer på vejen, når det bliver for koldt i Portugal, om betænkeligheder ved at trække to drenge ud af deres sociale netværk og skole og undervise dem selv undervejs, om at rejse tæt sammen som familie i 365 dage i træk, om et elsket gensyn med Grækenland og at sejle i det græske øhav og til sidst at længes og vende hjem.

    Dykning har en central plads for dem alle fire, når de rejser, og det vil det også få under foredraget.

    Foredraget bliver suppleret med billeder og videoer, og i pausen vil Markus og Hjalte vise og fortælle om dykkerudstyr (som stilles op i salen), og man kan stille spørgsmål.






    Nummer
    222401 - FOREDRAG med Lars Brinch: Et års rejse med familien
    Første mødegang
    tirsdag den 01.11.22 kl. 19:00 - 21:00
    Undervisere
    Adresse

    Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Almen
    DKK 120,00
    tirsdag den 01.11.22

    Kl. 19:00 - 21:00

    Lars Brinch

    Ved Kirken 6, 3600 (Salen)

    Se på kort