LOF Mariagerfjord-Rebild
Kontor: Teglbakkevej 42, Skelund, 9560 Hadsund
LOF på FacebookMit navn er Rikke Gilling Markussen.
Jeg er 46 år og eksamineret yogalærer inden for Klassisk Hatha Yoga, og har en uddannelse på 1½ år med 230 timers undervisning bag mig.
I 2019 afsluttede jeg desuden en efteruddannelse (teachers training) inden for Yin Yoga.
Jeg har tidligere undervist i yoga ved Randers Kommunes Idrætsforening samt egne private hold. Min mission er, at yoga skal kunne dyrkes af alle - uanset forudsætninger, styrke og begrænsninger, og jeg elsker at dele min viden, erfaring og glæde omkring yoga.
Oplev hvad 3 timer kan gøre for dig, når vi i denne workshop kombinerer åndedræt med blide og rolige bevægelser samt stræk, som bringer ro til krop og sind.
Du vil blive præsenteret for øvelser, som kan udføres af alle, og som samtidig er meget effektive. Det er øvelser, der blandt meget andet giver dig mere energi, forbedrer din søvn og din fordøjelse, reducerer stress og styrker dit immunforsvar. Derfor er det også øvelser, der er velegnede til at mindske smerter og fremme fysisk og mental velvære.
Vi begynder med en række stående Qigong-øvelser, der skaber flow og åbenhed i kroppen. Qigong er kinesiske helsebevægelser i samme genre som yoga, og er en form for mindfulness i bevægelse.
Herefter følger en yoga-praksis, der primært består at liggende og siddende stillinger. Du vil undervejs også blive præsenteret for nogle essentielle akupressur-punkter, som du derhjemme selv kan påvirke til at få mere energi, stimulere dit immunforsvar og til at lindre smerter som fx hovedpine.
Vi afslutter med en guidet afspænding hvor virkningerne fra alle øvelserne blødt kan integrere sig.
Det kræver ikke noget forhåndskendskab at deltage i denne workshop - bare en nysgerrighed i forhold til at opdage øvelsernes virkning. Undervisningen er tilrettelagt, så alle kan være med.
Medbring gerne en pude og et tæppe og evt en yogamåtte, hvis du gerne vi benytte din egen.
Vil du se flere weekend kurser hos LOF, så klik videre til weekendkursus
Bie Center, Nordvestvej 4, 9500 Hobro