Malekursus for begyndere og letøvede
- akvarel- og akrylmaling
Kurset henvender sig til begyndere og letøvede i akrylmaling (på lærred) og akvarelmaling (på akvarelpapir).
Vi kommer til at beskæftige os med billedkomposition, billedopbygning, perspektiv og farvelære og meget, meget mere.
Vi vil komme til at kigge de store kunstnere over skulderen i form af gennemgang af deres malerier og kunsthistorie, heriblandt vores bysbarn Willumsen.
Vi vil lave tegneøvelser og lære at skitsere vores motiv op.
Kort fortalt vil kurset indeholde mange spændende facetter og stilarter.
Praktisk info
Du køber og medbringer selv alle materialer som klude, pensler, spartler, farver (akvarel/akryl), lærreder (højst 80 x 80 cm af hensyn til pladsforhold), bøtte til vand, afdækning for at beskytte bord/gulv samt malemidler – alt hvad kan tænkes brugt i forbindelse med opbygning af maleriet.
Det er en god idé, men ikke abosult nødvendigt, at medbringe et bordstaffeli, evt. lyrestaffeli. Du er velkommen til at kontakte underviser, hvis du er i tvivl om, hvad du skal medbringe/indkøbe.
Hvis der bliver brug for særlige materialer i undervisningen, vil underviser lægge det til rådighed i kursustiden. Underviser vil selv have materialer med, som hun kan bruge som eksempler undervejs.