• Henrik Vestergaard

    Henrik Vestergaard, årgang 1947, opvokset i Flensborg, er dansk sydslesviger, som i 2015 også blev lovformelig tysk statsborger. Han betegner sig selv som en rigtig hjemmegroet dansk-tysk grænselandsborger, der har det motto, at hvad den éne part fik tilkendt i 1920-afstemningen, skal den anden også lære at kende og nyde! – og selvfølgelig vice versa!

    For kommunen Sønderborgs indbyggere, nye som gamle, er en oplevelse af Flensborg som Hertugdømmet Slesvigs største købstad og havneby, ja hovedstad, over prøjsisk/tysk imperie-´drømmeby´ fra start til bogstavelig undergang, til nu at være en attraktiv og pulserende handels- og universitetsby med internationalt flair ”lige på den anden side af grænsen”, blevet til et ”must” for alle der bor i det spændende dansk-tyske nærområde med europæisk udsyn.  

    Som gæst på turene ”Flensborg: I går, i dag og i morgen!” er der tale om mere end et vanligt nabobesøg – det er en ægte ”Aha!”-oplevelse i det gode naboskabs ånd!

Byvandring i Flensborg - Nordlige bydel

Turguide: Henrik Vestergaard


Vi mødes ved havnen over for Skibsfartsmuseet – herfra begiver vi os på vej forbi nogle af byens gamle intakte købmandsgårde og det hedengangne ”Rote Laterne” op til Nørreport og oplevelses-museet Phänomenta, hvorfra vi går videre op ad Marietrappen og 60 m op på Duborg Banke, hvor solnedgangens ”genskær-i-byens- ruder” (citat Willy August Linnemann) på østsiden af havnen beundres (hvis vejrguderne vil).

Vi fortsætter ad bl.a. Toosbüygade, til vi når ned forbi rommanufakturen ”Johannsen” til Nørretorv, hvor guiden slutter af med at fortælle om barndoms- og ungdomstiden i Flensborg Avis´ gamle bygning, nu ”Café Central”.

Et væld af gode spise- og forlystelsessteder venter her – hvis man har fået appetit til mere...

Guide på turen: Henrik Vestergaard.



Nummer
222956 - Byvandring i Flensborg - Nordlige bydel
Første mødegang
lørdag den 24.09.22 kl. 15:00 - 17:00
Undervisere
Adresse

Museumshavnen -skibsfartmuseet, Schiffbrücke 39 DE 24939,

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 130,00
lørdag den 24.09.22

Kl. 15:00 - 17:00

Henrik Vestergaard

Schiffbrücke 39 DE 24939, (Over for skibsfartmuseet)

Se på kort