Badass broderi - fuck bagsiden! 8/5 Sønderborg
En underholdende aften med snak & stik v. broderist Trine Runge Jessen
Nu bliver det virkelig underholdende! Kom med til badass broderi-workshop & foredrag med Trine Runge Jessen, der på nærmest stand-up agtig vis fortæller om den skøre vej hun har taget for i dag være blevet kendt som 'hende med de broderede bandeord'.
Der var ikke mange, der havde set at lige netop broderiet kunne trækkes ud af skammekrogen og kastes op på knagen med de helt rå læderjakker. Ikke desto mindre er det hvad, der er sket, og en bragende broderi-bølge er stormet ind over landet og har slet ikke lagt sig endnu.
Aftenen byder dog ikke kun på snak – der skal sgu også broderes lidt! Trine gennemgår de mest elementære trin, der skal
til for at lave et korssting. Vi kommer ikke omkring alle broderiets
allerdybeste hemmeligheder, men du skulle gerne blive bare lidt klogere på korssting og de ting, som
broderiet kan gøre for ens mentale tilstand.
Alle får et begynderkit, der hedder ”Fuck bagsiden”. Her er der materialer og mønster at øve sig på og
skulle du blive bidt af broderiet, er det muligt at købe nogle af Trines andre broderikits.
Prisen er inkl. et broderikit til hver deltager, til brug under foredraget/workshoppen, som man selvfølgelig må tage med hjem efterfølgende.
Drikkevarer kan købes i Multikulturhusets Café Kjukken for egen regning. Selv anbefaler Trine en iskold øl, for som hun siger: 'håndarbejde på promiller er bare
sjovere ;-)'