Må jeg få lov at dø?

    I 2024 skal folketinget beslutte sig for, om aktiv dødshjælp skal gøres lovligt. Der er mange argumenter både for og i mod. Let er det ikke.

    Skal en 81-årig mand, som giver sin demente og kørestolsbundne kone dødbringende morfin, i fængsel for at have slået hende ihjel? Efter at parret længe har ønsket og efterlyst lovliggørelse af aktiv dødshjælp.

    Læger lindrer smerter og ubehag hos alvorligt syge og fremskynder ofte døden som del af denne lindring. Er det så passiv eller aktiv dødshjælp? Og hvad med svært handicappede? Vil nogen føle sig presset til at vælge aktiv dødshjælp? Eller vil andre vælge for dem? Og hvad hvis en ældres død giver arvingerne 100 millioner til deling? Kan det påvirke arvingernes ønske om aktiv dødshjælp? Skal vi ikke selv have lov til at få hjælp til at fremskynde døden, når livet bliver for smertefuldt?

    Disse og mange andre spørgsmål tager læge Vibeke Manniche fat på i dette højaktuelle foredrag.

    Vibeke Manniche trækker på såvel sine professionelle erfaringer som læge samt egne oplevelser med elskede familiemedlemmers død.

    Selv om emnet er tungt, formidler Vibeke Manniche det med hendes sædvanlige nærvær og humor plus sikrer en god og givtig debat med publikum om et meget svært men almengyldigt emne.

    Nummer
    241621 - Må jeg få lov at dø?
    Første mødegang
    onsdag den 24.04.24 kl. 19:00 - 21:00
    Undervisere
    Adresse

    Victoria Teatret (biograf), Storegade 15, 4180 Sorø ()

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Almen
    DKK 195,00
    onsdag den 24.04.24

    Kl. 19:00 - 21:00

    Vibeke Manniche

    Storegade 15, 4180

    Se på kort