Foredragsrække: Før livets afslutning

i samarbejde med patientforeningerne i Slagelse

Før livets afslutning - en foredragsrække, der vedrører os alle.


Foredragsrækken med 3 foredrag er blevet til i et unikt samarbejde mellem Hjerteforeningen, Gigtforeningen, Diabetesforeningen, Lungeforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Epilepsiforeningen, Frivilligcenter Slagelse og LOF Slagelse-Korsør-Skælskør.

Alle 3 foredrag foregår på Slagelse Bibliotek, Stenstuegade 3, 4200 Slagelse - Store sal. Adgang til foredragene købes enkeltvis. Se tilmelding under hvert foredrag.
OBS! Tilmelding skal ske ved at klikke på linket under det foredrag, du ønsker at deltage i.

VENTESORG - NÅR DU VENTER PÅ AT MISTE
Tirsdag d. 24. september kl. 19.00-21.30
V/ Birgitte Behrendt - forfatter, foredragsholder, stresscoach & sorgvejleder. Birgitte Behrendt er forfatter til bogen “Ventesorg - at leve i uvished”. Foredraget er til dem, der lever med sygdomsramte i deres nærhed, men er også relevant for den syge. Vi hører om oplevelsen af sorgen og om dem, som er kommet igennem deres ventesorg.
Tilmelding: https://frivillig-slagelse.nemtilmeld.dk/92/

EN AFTEN, HVOR VI TALER OM, HVAD PALLIATION ER
Tirsdag d. 22. oktober kl. 19.00-21.30
V/ Mikael Skytte - palliationssygeplejerske i Holbæk Kommune og medlem af hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse. Når man bliver syg, rejser der sig mange spørgsmål om fremtiden og i relation til de problemer, man som uhelbredeligt syg kan støde på. Det kan både være økonomiske problemer, fysiske symptomer og eksistentielle spørgsmål. Det prøver vi at tale om under emnet: Hvad er palliation - både den tidlige og den sene palliation?
Tilmelding: https://frivillig-slagelse.nemtilmeld.dk/93/

START DIALOGEN, INDEN DET ER FOR SENT
Onsdag d. 27. november kl. 19.00-21.30
V/ Hanne Elsner, initiativtager til projektet ‘Start dialogen’ og ejer af Fuglebjerg Kistefabrik, samt en bedemand fra Bedemand Berner. Hør om ‘Start dialogen’ der arbejder for at nedbryde tabuer om døden, og for at motivere danskerne til at tale åbent om døden, og tage stilling til hvordan den sidste afsked skal foregå. Til foredraget får du inspiration til at inddrage familien i de mange muligheder for en personlig eller bæredygtig begravelse. Der vil være en bedemand fra Bedemand Berner til stede, der kan svare på spørgsmål og rådgive.
Tilmelding: https://frivillig-slagelse.nemtilmeld.dk/94/

TILMELDING:
Det koster 50 kr. at deltage i hvert foredrag.
OBS! Tilmelding skal ske ved at klikke på linket under det foredrag, du ønsker at deltage i.

Praktisk info

Det koster 50 kr. at deltage i hvert foredrag. Se info om tilmelding under hvert enkelt foredrag. OBS! Tilmelding skal ske ved at klikke på linket under det foredrag, du ønsker at deltage i. 

Der serveres vand, frugt og chokolade i pausen.