Om LOF

LOF står for Liberalt OplysningsForbund.
LOF-Midtvest har til formål, ud fra en liberal grundholdning, at skabe undervisning og aktiviteter der,

  • bygger på respekt for den enkelte deltager og frihed til at være forskellig.
  • giver viden og indsigt, der kan sætte den enkelte deltager i stand til at tage ansvar for eget liv.
  • formidler oplevelser og undervisning, der styrker den enkeltes livsglæde.

Dette, for at medvirke til den enkeltes alsidige udvikling og medleven i et demokratisk samfund.

Gennem LOF's landsorganisation samarbejder LOF-afdelinger i hele landet. Se mere på www.LOF.dk.

Folkeoplysning - kurser, ture og foredrag
LOF-Midtvest udbyder kurser under folkeoplysningsloven i Ikast-Brande kommune og Herning kommune.

Vi arrangerer kurser inden for sprog, madlavning, kreativitet, bevægelse mm. Endvidere tilbyder vi en foredrag og andre oplevelser som f.eks. højskoledage. 

Undervisning på små hold (hensyntagende hold)
Små hold oprettes for deltagere, der af hensyn til det faglige udbytte, har behov for at blive undervist på små hold. Er du besværet af en ryglidelse, gigt, bevægelseshæmmet eller lignende er du velkommen på vores små hold. Alle deltagere skal skrive under på at dette behov er gældende eller erklære sin accept ved tilmeldingen på internettet.

LOF indgår som en aktiv og dynamisk skole i lokalområdet og samarbejder med biblioteker, foreninger, lokalråd m. fl.

LOF-Midtvest kan også arrangere kurser for virksomheder og andre grupper, målrettet specifikke behov og ønsker.