Jagthorn - lær at blæse
Smukke gamle traditioner
Vil du være med til at holde de gamle traditioner i hævd ?
De fleste jægere nyder at høre tonerne fra jagthornet, både ved vildtparaden og i løbet af jagten.
Kunne du tænke dig at være en del af en gruppe, der skal lære at blæse på Jagthorn?
Vi starter et begynderhold, hvor alting læres helt fra bunden.
Jeres underviser er den dygtige Jagthornsblæser Jens Koppel fra lokalområdet, der har beskæftiget sig med dette dejlige instrument i mange år.
Jens siger "Vi starter med at lære de 5 toner, der er grundlag for alt spil.
Herefter vil du på kurset lære de gængse jagtsignaler.
Nu tænker du måske "Jammen, jeg kan jo ikke noder"
Det gør ingenting, for det lærer Jens dig også.
Vi håber at der kunne være interesse i lokalområdet, uanset om du er jæger eller ej, for at lave en Jagthornsblæsegruppe.
Det er socialt, hyggeligt og lærerigt, og tænk på de oplevelser man efterfølgende kan give - og selv få, ved at være den der står med Jagthornet til jagten, og glæder alle med sin kunnen.
Hvis du ikke har et Jagthorn, så spørg i dit netværk og omgangskreds. Der hænger så mange jagthorn på knagerækken i mange hjem, der bare venter på at blive brugt.
Praktisk info
Medbring jagthorn