LOF Trekanten – kurser og aftenskole
Vigen 15 7080 Børkop
LOF på Facebook"Vi holder vejret" - og glæder os til foredrag med den kendte TV meterolog Michael Jarnvig
I foredraget går Mikael i dybden med, hvad der sker med
vejret og klimaet i disse år. Han forklarer også hvad forskellen er på ”Vejr og Klima”.
Klimaændringerne bliver omtalt oftere og oftere i flere sammenhænge, og mange af os kan ikke finde hoved og hale i alle de informationer, der skyller ind over os. Men hvor mange tilfælde er reelle klimaændringer, og hvor meget er ganske normalt vejr, der bare bliver blæst op til at være ”verdens ende”?
Mikael vil fortælle, hvad der er målt, konstateret og videnskabeligt holdbart.
Ud fra videnskabelig viden og prognoser vil han også forklare, hvad der kommer
til at ske med vejret i nær fremtid nationalt og internationalt, og hvilke
konsekvenser disse ændringer får?
Han fortæller også om årsagerne til klimaændringerne. Er de naturlige og
tilfældige, eller skyldes de menneskers adfærd?
Foredraget, der er ledsaget af både grafik og fotos, og henvender sig til helt
almindelige unge og voksne, der gerne vil have styr på de grundlæggende
begreber og mekanismer i klimaets virkemåde.
Forhåbentlig vil I også få en fornemmelse af størrelsen, tidsskalaen og
konsekvenserne af klimaforandringerne, og mon ikke Michael vil komme lidt ind
på vandet der ligger så tæt på nærområdet.
Der vil være rig mulighed for at stille masser af spørgsmål om klima og vejr.
Stouby skole, Vejlevej 93, 7140 Stouby