LOF Trekanten – kurser og aftenskole
Vigen 15 7080 Børkop
LOF på FacebookJerk W. Langer er læge og forfatter til adskillige bestsellere, bl.a. “21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost”, “Sundt blodtryk på 14 dage”, “Collagen – stærk, sund og smertefri” og “Sænk dit kolesterol”. Vært i flere tv-programmer. Han fortalte som den første herhjemme om antiinflammatorisk kost og videreudvikler principperne i takt med den nyeste forskning.
I aften fortæller Jerk os om, hvordan ANTIINFLAMMATORISK KOST hjælper med at holde vægten, lindre smerter, løfte humøret, få blodtryk og kolesterol på plads, bevare en skarp hukommelse, styrke knoglerne, samt give mere energi og overskud.
Det populære COLLAGEN kan holde kroppen træningsrobust, lindre overbelastning, samt modvirke skader i sener og led, herunder gigt. Hør hvordan du få mere collagen i maden samt bedst supplerer med tilskud. Mon ikke der bliver tid til få svar på, om collagen også gør noget ved rynkerne?
Og så skal du måske overveje at springe morgenmaden over. FASTE kan formentlig gøre vores krop mere modstandsdygtig, holde os mentalt skarpe, hjælpe ved mange symptomer, muligvis endda beskytte mod aldring og sygdom, samt gøre det lettere at holde vægten. Vi taler også meget mere om faste ved oplægget i morgen formiddag.
Undervejs er der god lejlighed til at få svar på dine spørgsmål.
LOF og Jerk W Langer glæder sig til at se dig.
Fotograf: John Bendtsen
Bygningen, Ved Anlæget 14 B, 7100 Vejle