LOF Sorø | dag- og aftenskole, kurser og foredrag
Tlf. 24222935 - tlf. tid: tirsdag & torsdag kl. 12-14
LOF på FacebookJeg er 52 år og begejstret for dans. Jeg har i mange år danset standarddans, men for et år siden opdagede jeg Groove og vidste med det samme at det var noget jeg måtte have mere af i mit liv og helt sikkert også gerne ville dele ud af.
Derfor gik jeg straks i gang med at få mere Groove ind i mit liv og kom i gang med at tage facilitatoruddannelsen.
Jeg har også en coachuddannelse med i bagagen og holder af at give folk et trygt rum at udfolde sig i, om det så er til samtale eller dans. Det jeg specielt godt kan lide ved Groove er, at den er uhøjtidelig, legende og kreativ, og at jeg kan være mig selv og alligevel være en del af et fællesskab.
Groove
er verdens nemmeste dans, hvor du ikke behøver bekymre dig om højre og venstre.
Trinene er så enkle, at du kan bruge kræfterne på at have en fest med rytmen og
stemningerne. Og ligesom til de bedste fester er der både plads til de gamle og
de unge, de garvede dansere og dem, der plejer at trække sig væk, når musikken
bliver sat på. Om du har en stille dag eller energien bobler i dig - du finder
din version af trinene og får danset livet på plads.
Vi danser til både ny og
gammel musik fra hele verden. Læs evt. mere på groovedenmark.dk
Filosofien bag GROOVE udtrykkes gennem disse sandheder;
Ingen tager sig af, hvordan du ser ud – og hvis de gør, er det deres problem.
DIN måde er den RIGTIGE måde – find din egen unikke måde at danse på.
Ingen kan gøre det for dig – kun du selv kan tage ansvar for dit velvære.
Det er meningen, at du skal se anderledes ud – vi er alle anderledes, så øv dig på at være DIG!
Naturbørnehuset, Veddevej 19, 4190 Munke Bjergby