Med åbent sind v/ Søren Dam Nielsen

    Lad os tale om, hvordan det går

     

    Vi lever i en verden fyldt af vrede, frustration og dybe grøfter. Vi skal i Danmark nødig ende som i USA, hvor familiemedlemmer for og imod Trump ikke længere kan være sammen. Gennem dette forløb øver vi os i metoder til at bygge bro mellem forskellige verdensanskuelser.

    Vi taler først og fremmest sammen for at sætte ord på de problemer i samfundet (fx arbejdsmarkedet eller det offentlige), vi bliver frustrerede over i hverdagen. Det kan være alt fra indvandring eller grøn omstilling til ventelister.


    Vi arbejder med at identificere de problemer, vi støder ind i: Når vi bliver “usaglige”, fordomsfulde, glemmer at lytte, sætter lid til autoriteter, stjerner, karismatiske personer eller når vi ikke tager rigtige menneskers rigtige udfordringer alvorligt. Hvad er det, der sker? Vi ser på, hvordan vi kan lære at gå mere frugtbare veje, hvor det kan lykkes os at møde andre og løsne op for egne og andre menneskers fastlåste verdensanskuelser og finde fredelige steder at mødes.

    Nummer
    251431 - Med åbent sind v/ Søren Dam Nielsen
    Første mødegang
    onsdag den 01.10.25 kl. 16:00 - 17:30
    Undervisere
    Adresse

    Værkerne Sorø Kulturhus, Frederiksvej 27, 4180 Sorø

    Se på kort

    Mødegange
    10
    Pris
    Almen
    DKK 800,00