LOF Slagelse - Korsør - Skælskør | Kurser og aftenskole
Gl. Torv 4A, 1.
LOF på FacebookJeg er uddannet grafiker og jeg har arbejdet som
billedkunstner i over 20 år. Har udstillet på gallerier i Danmark og
udlandet.
De sidste 3 år har jeg fundet en stor passion
med at skabe papir blomster. Jeg skaber
mine blomster med og uden skabelon for at få et miks af fantasiblomster og naturtro blomster.
Jeg
har gennem årene opnået en stor viden og erfaring i mange udtryk i mine
blomster, som gør dem unikke, Samtidig har jeg fundet
glæden ved at se smukke farver udfolde sig, mens man sidder og klipper og former
hver unikke blomst.
Kunne du tænke dig at lære at lave eventyrlige papirblomster? Omringet af crepepapir i alverdens farver og en masse blomsterinspiration, samt en hyggelig afslappet stemning.
Inspireret af foråret skal vi denne dag lave en lille forårsbuket.
Vi starter med en kort introduktion til materiale, værktøjer, samt tips og tricks til at få blomsterne til at fremstå mere unikke. Efter det er vi klar til at klippe, folde og forme crepepapir til smukke blomster i skønne farver.
Du får skabeloner med step by step instruktioner,
samt stillet crepepapir og værktøj til rådighed.
Ved slutningen af denne workshop vil du have en skøn lille buket inspireret af foråretsfarver, som du kan tage med hjem og nyde. Når du bruger de teknikker, du har lært på kurset, bliver du i stand til at genskabe disse smukke blomster på egen hånd, når workshoppen er slut.
Ønsker du at se mere af Annes eventyrlige papirblomster – så følg hende på instagram @annespaperflower
UDTALELSER FRA TIDLIGERE DELTAGERE:
En deltager på et af de tidligere crepe-blomster kurser fortæller her om sin oplevelse med det kreative håndværk: "Crepe papir er min nye favorit hobby:-) Efter at have deltaget på både 4 dages forløb og workshops, har jeg fået mange basis værktøjer samt tips og tricks, og lyst til at skabe fantasiblomster og smukke vellignende blomster."
"Anne er en dygtig og skøn underviser, og i hendes timer gør man ikke noget forkert:-)"
En anden deltager fortæller også: "Hej Anne. Tusind tak for en hyggelig og afstressende workshop. Jeg fandt din workshop, da jeg havde brug for lidt mig-tid og slippe kreativiteten løs. Selvom vi var 7 på holdet, havde du tid til at nå rundt til os alle og vejlede med din rolige stemme. Det var så behageligt at gå hjem derfra, og endda med hele 3 blomster. Glæder mig allerede til at booke nye workshops hos dig."
LOF har flere gode workshops/weekendkurser, som er værd at køre efter. Se vores weekendkurser her: weekendkursus
Nedenfor ses buketter af papriblomster lavet af Anne Krøjer.
1 mødegang.
Små hold med max. 7 deltagere.
Husk selv at medbringe: Saks - evt. en stor og en lille saks.
Du skal forvente materialeudgift på
100 kr. Materialeudgiften afregnes direkte med underviser via mobilepay.
Det er valgfrit, om du vil medbringe madpakke og drikkevarer. Der er en pause på 30 minutter.
Korsør Kulturhus, Skolegade 1, 4220 Korsør