Jeg
brænder for det skønne håndarbejde knipling. Det er fascinerende, hvor utrolig
meget forskelligt man kan lave blot ved at flytte pinde med tråd rundt på
forskellig måde. At forskellige materialer kan anvendes, er også spændende.
Jeg
er uddannet på kniplelæreruddannelsen i Horsens i 2013, og siden da har jeg
undervist i knipling i mange forskellige sammenhænge. Jeg underviser både
begyndere og øvede på en række aftenskolehold under LOF. Jeg underviser desuden
på kniplelæreruddannelsen, der afholdes af Fora, på workshops og på kursus for
Kniplingsfestivalen i Tønder. Derudover underviser jeg på diverse andre
workshops og kurser i både ind- og udland.
Jeg
knipler i mange forskellige teknikker, både i den danske Tønderknipling og i en
række udenlandske. Jeg knipler i både hør, bomuld, silke og metaltråd, og
designer også kniplemønstre i forskellige teknikker.
At
kniple er en dejlig og hyggelig beskæftigelse, hvor tiden flyver afsted.
Undervisningen skal efter min mening være både lærerig og hyggelig.
Knipling - for begyndere og øvede med Helle Schultz
Få ny inspiration og bliv bedre til et spændende håndarbejde
Knipling er et spændende og afslappende håndarbejde. Vi arbejder med farvetegning, så deltagerne efter instruktion kan udføre knipling til pynte- og brugsting både i fin og grov tråd.
Der kan sagtens kniples på en flamingoplade.
(Billede med folkevogn - Mønster af EEva Liisa Kortelahti)
Praktisk info
Holdet kører over 12 mødegange - heraf er 2 af mødegangene selvinstruerende på flg. datoer: 8. januar og d. 2. april. Der er vinterferie i uge 7.