LOF Slagelse - Korsør - Skælskør | Kurser og aftenskole
Gl. Torv 4A, 1.
LOF på FacebookJeg underviser i solosang, men jeg underviser også i at spille klaver og synge samtidigt. Ønsker du undervisning i klaver og sang, øver vi samspillet mellem de to genrer.
I undervisningen bruger jeg komplet sangteknik (Cathrine Sadolin), Cheryl Porter og Anne Rosling med fokus på, at du bliver bedre til at synge. Dette er både med vokal og tekniske øvelser indenfor krop og sang. Vi arbejder blandt andet med din muskulære støtte i kroppen og at styrke din vejrtrækning, så du kan synge i lang tid uden at blive hæs.
Derudover arbejder vi med dit personlige udtryk, feeling, klang, funktioner og frasering og meget andet. Det er min opfattelse, at alle kan lære at synge og spille musik, uanset hvilken baggrund eller erfaring man har.
Alle genrer og niveauer er velkomne. Undervisningen er også for begyndere, der gerne vil lære at synge, og for dig der gerne vil blive bedre til at mestre samspillet mellem klaver og sang.
NB. Det gælder for alle kurser i musik og sang, at 1 undervisningsgang er 22,5 minutter for den enkelte deltager. Ønsker du undervisning sammen med en ven i en hel lektion (45 minutter), så skal I tilmelde jer hver for sig, og to sammenhængende tider aftales med kontoret.`
HVORDAN TILMELDER JEG MIG?
Ring til kontoret for ledige tider samt aftale af tidspunkt - tlf. 58525681 eller send en mail til lof@lof-slagelse.dk
Østre Skole, Skovsøgade 10, 4200 Slagelse