Qi gong med Jakob i Slagelse

Din vej til mere sundhed

Qi Gong er en gammel kinesisk sundhedsteknik, som foregår stående. Med rolige meditative bevægelser får vi løsnet spændinger i kroppen.

Grundprincippet i Qi Gong er, at man ved hjælp af langsomme bevægelser, som koordineres med åndedræt og mentalt fokus, åbner for kroppens energiflow. På den måde styrkes kroppens selv-healende kræfter. 

Qi Gong kan forebygge og lindre mange almindelige helbredsproblemer som fx forhøjet blodtryk, knogleskørhed, inflammations-tilstande, angst og depression. 

Qi Gong har en positiv indvirkning på fordøjelsen, da affaldsstoffer bliver renset ud.

De fleste vil umiddelbart opleve, at træningen giver øget velvære, mere ro, bedre søvn, bedre balance og en større kropsbevidsthed.

På dette hold arbejder vi med enkle stående øvelser. I træningen indgår arbejde med meditation og åndedræt. Øvelserne kan tilpasses den enkeltes eventuelle begrænsninger i bevægeapparatet og kan derfor udføres af alle. 

Qi Gong kan dyrkes af folk i alle aldre og holdet er for både begyndere og øvede.

Tag almindeligt, praktisk tøj på med plads til bevægelsesfrihed.

Undervisningen foregår indendørs i Jakobs lokaler ved hans klinik ”På toppen” af Vestsjællandscentret. Vestsjællandscentret 10A 2.sal, 4200 Slagelse

Jakob Jensen underviser i Eight Treasures Qi Gong fra Ni-familien i Los Angeles og deres gamle taoistiske visdomstradition The Integral Way. https://www.collegeoftao.org

Jakob har også klinikken AkupunkturSlagelse.dk hvor han hjælper folk med kinesisk akupunktur.

Læs mere om Jakob på https://akupunkturslagelse.dk/hvem-er-jeg/












Praktisk info

10 mødegange.

Afslappet beklædning.
Medbring gerne en flaske vand.
Nummer
251025 - Qi gong med Jakob i Slagelse
Første mødegang
onsdag den 29.01.25 kl. 17:00 - 18:15
Undervisere
Adresse

Akupunktur Slagelse, Vestsjællandscentret 10A, 2. s, i Helsecentret på Toppen, 4200 Slagelse ()

Se på kort

Mødegange
10
Ny pris (hold er startet)
Almen
DKK 230,00 765,00