LOF Slagelse - Korsør - Skælskør | Kurser og aftenskole
Gl. Torv 4A, 1.
LOF på FacebookJeg hedder Mette og er blandt
andet uddannet lærer, er 51 år og har en søn der er flyttet hjemmefra.
Jeg har været i undervisningsverdenen i 14 år og
har undervist både børn og voksne.
Jeg har fokus på den enkelte kursist og dit
særlige behov. Samtidig vægter jeg fællesskabet højt, hvor der er plads og
mulighed for, at alle kan være med.
Jeg kommer med godt humør og vil arbejde for fælles glæde og at alle får trænet kroppen igennem.
Har du svært ved at se dig selv på et “almindeligt” yoga/fitness hold, så er dette hold måske for dig?
Holdet fitness og yoga i varmt vand giver dig den bedste form for motion, idet vandet yder modstand i alle bevægelser og har samme effekt som muskeltræning, der styrker hele kroppen. Samtidig er det varme vand og yogaen med til at løsne og smidiggøre spændte og stramme muskler.
Vi arbejder således med at smidiggøre, mobilisere og styrke kroppens muskler og led. Dit åndedræt, din balance og dit velvære stimuleres gennem stillingerne, der både vil være i bevægelse og i rolig balance.
Holdet er for alle med former, og sammen skaber vi et trygt rum, hvor der tages hensyn til din højde, drøjde og eventuelle skavanker i form af f.eks. smerter i knæ, hofter og ryg.
Undervisningen er hensyntagende og foregår på små hold, hvor der bliver taget individuelle hensyn.
Vandet i Studie Ann er mere skånsomt for huden grundet et større saltindhold, hvilket betyder, at der ikke er brug for at tilsætte så meget klor.
Studio Ann, Stjernebakken 6, 4200 Slagelse