• Henning Christensen

    Portræt af underviser Henning Christensen

    Jeg har arbejdet som guide og turistvejleder i lokalområdet/Vestsjælland siden 1989. Jeg startede med sejlture på Storebælt, hvor vi fulgte Storebæltsbyggeriet tæt på samt fortællingen om Sprogøs spændende historie, senere har jeg været i Storebælt Udstillingscenter. Jeg har desuden undervist i grøn mad i aften og daghøjskoler, hvor naturens planter også blev brugt som "Spis dit ukrudt".  Den seneste tid har jeg mest brugt min tid på busture til Sprogø fra Korsør og fra Nyborg.
    Jeg ser frem til vandre i lokalområdet og vise jer områdets flotte natur, historiske bygninger og naturens lækre spisekammer.

    )

Oplevelser i Tystrup-Bavelse området

Oplev smuk natur, spændende gamle bygninger og historiske fortællinger om Tystrup-Bavelse området

Tystrup-Bavelse området blev udråbt som Danmarks første naturpark helt tilbage i 1964. Senere købte Staten Kongskilde Møllegård og i 1982 blev den indrettet som Danmarks første Friluftsgård. I dag ejer Naturstyrelsen 390 ha af området. Her kan opleves nogle af Sjællands smukkeste og mest dramatiske landskaber.

Vi mødes ved Kongsgården, en firlænget gammel Slægtsgård fra 1818, den største gård i Vester Broby syd for Sorø. Stuehuset og stalde står næsten urørte tilbage og når vi går rundt i stuehuset, vil det minde os om stemningen på vores bedsteforældres tid.
De sidste ejere fik ingen børn og efter deres tid overgik gården til en fond i 2006. Du vil få fortalt hele historien om Kongsgården af Carl-Chr. Bringgaard, som er en af medstifterne af venneforeningen, der varetager driften og aktiviteter af Kongsgården. Vi  skal se stuehuset og den gamle Have.
Vi indtager vores madpakker m. m. med udsigt til Susåen og i tilfælde af dårligt vejr i Loen indendørs.

Herefter kører vi kort til Vester Broby Kirke, hvis ældste del stammer fra 1100 årene. Vi ser de flotte kalkmalerier, som kirken er kendt for.
Vi kører videre forbi Rytterbjerget med den flotteste udsigt over Tystrup Sø og følger Margueritruten langs Tystrup Sø til Hørhaven, hvor vi går op til højdedraget Bavnen 55 m.o.h. med storslået udsigt over søerne og landskabet. Vi går tilbage ned langs Tystrup Sø.

Vi kører videre til Kongskilde Friluftsgård, og går op på Bjerget, hvor udsigten igen er fantastisk (se billedet) og informationstavler viser, hvad man kan se i Tystrup-Bavelse Naturpark af planter, dyr og fugle bl.a. Havørnen. Vel nede igen kan vi trænge til en kaffe/the/vand pause evt. indtaget ved borde og bænke udenfor den gamle Vandmølle. Indenfor har Kongskilde Naturcenter lavet en spændende udstilling. Turen slutter her.

Praktisk info

Tag fodtøj på til ujævnt terræn.
Hvis det regner, tager vi regntøj på og går turen. 

På turen holder vi en frokostpause undervejs.
Medbring madpakke og vand samt evt. te/kaffe.
Nummer
21F023 - Oplevelser i Tystrup-Bavelse området
Første mødegang
lørdag den 26.06.21 kl. 10:00 - 15:00
Undervisere
Adresse

Kongsgårdens P-plads, Strandvejen 11 , Vester Broby , 4180 Sorø ()

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 240,00
lørdag den 26.06.21

Kl. 10:00 - 15:00

Henning Christensen

Strandvejen 11 , Vester Broby , 4180

Se på kort