Dette ryghold kunne være noget dig, der har hyppige eller tilbagevendende rygsmerter, eller er rygopereret og færdigbehandlet indenfor det offentlige. Du får mulighed for at træne sammen med andre, samt vedligeholde og evt. forbedre det funktionsniveau du allerede har opnået.
Formålet med træningen på rygholdet, er at øge styrken og bevægeligheden omkring din ryg, både ryg- og mavemuskulaturen. Vi har desuden også fokus på at øge styrken samt bevægeligheden i resten af kroppen, dog stadig med fokus på, at din ryg kan være med, så du dermed er tryg i øvelserne/bevægelserne. Timen vil som oftest indeholde forskellige øvelser, der bliver vist på forskellige niveauer så alle har mulighed for at være med.
Vi bruger mange øvelser fra træningsformen Pilates, som vi supplerer med styrkeøvelser som kan indeholde redskaber, som vægte, elastikker, bolde med mere. Vi træner til musik og hver time afsluttes med afspænding.
Har du smerter fra muskler og led, og har du ikke trænet hos Fysiokiss før, anbefaler vi, at du kontakter fysioterapeuterne ved Fysiokiss med henblik på en evt. introduktionstime inden opstart på et hold.
NB: Ved tilmelding efter hold-start bør man kontakte underviseren eller Fysiokiss for at få info om hvordan træningen foregår: Er det muligt at afvikle det aktuelle hold ved fuldt fremmøde, en kombination af fremmøde og deltagelse hjemmefra via Zoom eller evt. udendørs træning.
Prisen for at gå på et hold, der er igangsat vil blive reduceret i forhold til hvor mange mødegange der er tilbage af forløbet.
Fysiokiss, Nymarksvej 51, 5800 Nyborg