Workshop - Julebag med Britta Andersen

    Bag dine egne julesmåkager

    Workshop - Bag dine egne julesmåkager

     

    Kom i julestemning og bag dine egne småkager sammen med andre kageentusiaster.

    På denne to-dages workshop kan du fordybe dig i forskellige småkageopskrifter og få både teknik og baggrundsviden fra vores dygtige underviser, som er uddannet bager og har drevet eget bageri i Humble i 17 år.

    På første dag starter vi med at lave vaniljekranse på to måder, forberede brunkager og eksperimentere med specier i forskellige variationer. Du får også lidt viden om småkagens historie og de forskellige typer småkager, der traditionelt bages i juletiden.

    Anden dag byder på flettede julesmåkager som de klassiske hjerter, herregårdssmåkager og en lidt mere moderne småkage med lakrids og tranebær. Vi afslutter med at bage de forberedte brunkager og gøre klar til, at du kan tage dine småkager med hjem og sprede lidt julestemning.

    Tag del i fællesskabet og glæd dig til en hyggelig, lærerig og velsmagende workshop, hvor der både er plads til nybegyndere og erfarne småkagebagere.

    Praktisk info

    Underviseren indkøber alle råvarer, der skal bruges.

    Ud over kursusprisen vil der være en betaling på ca. 125,- kr pr/deltager for råvarer, der betales direkte til underviseren.

    Husk forklæde.

    Vær opmærksom på datoerne: 
    1. dag: Torsdag d. 21. november kl. 19.00 - 21.30
    2. dag: Onsdag d. 4. december kl. 19.00 - 21.30

    Nummer
    24251 - Workshop - Julebag med Britta Andersen
    Første mødegang
    torsdag den 21.11.24 kl. 19:00 - 21:30
    Undervisere
    Adresse

    Ørstedskolen, H.C. Ørstedvej 10, 5900 Rudkøbing

    Se på kort

    Mødegange
    2
    Ny pris (hold er startet)
    Almen
    DKK 198,00 395,00
    torsdag den 21.11.24
    Er blevet afholdt
    onsdag den 04.12.24

    Kl. 19:00 - 21:30

    Britta Andersen

    H.C. Ørstedvej 10, 5900 (Hjemkundskab)

    Se på kort