LOF Vestfyn | Aftenskole, kurser og foredrag
Tobaksgaarden 7, 5610 Assens
LOF på FacebookHensynstagende Pilates
er for dig som har brug for at gøre tingene langsomt. Ment på den måde, at du måske døjer med smerter, er stress ramt eller har andre udfordringer, som påvirker din fysiske funktion.
Vi arbejder primært med det som jeg kalder for prep øvelser, hvilket betyder at du sætter niveauet for din træning. Det er de basale og lettere øvelser i pilates hvor fokus er på mobilitet.
Vi gennemgår grundprincipperne for pilates, og alle øvelser introduceres grundigt før vi går i gang.
Desuden arbejder vi med åndedrættet, som er en stor og bevidst del af pilates, så det bruger vi til at guide os ind i øvelserne. Vi kæder nemlig åndedrættet sammen med blide pilatesøvelser.
Forløbet henvender sig til dig som:
*Ønsker at kommer ned i gear rent mentalt
*Har smerter i kroppen
*Ønsker at træningen skal foregå i roligt tempo
*Er sygemeldt med stress (vi arbejder meget med at bringe nervesystemet i ro)
Det er muligt at vi bruger redskaber på forløbet som stol, elastik, bolde etc., men dette introduceres først, når jeg har mødt deltagerne, og ved hvem jeg har med.
Hver time afsluttes med afspænding.