LOF Vestfyn | Aftenskole, kurser og foredrag
Tobaksgaarden 7, 5610 Assens
LOF på FacebookDanmarkshistorien set fra Vestfyn
Frem til omkring 1970 boede langt de fleste samme sted hele livet - generation efter generation. I dag er det sjældent, man bosætter sig der, hvor man er født. Det gælder også Vestfyn, hvor befolkningen efterhånden mest består af tilflyttere, som gennem årene har bosat sig her. Derfor har vi ikke længere den lokale historie tilfælles. Den er vi nødt til at genskabe ved at genfortælle historien om vores egn.
Set fra Vestfyn kan man følge, hvordan magtcentrene rykker fra Haarby til Assens, videre mod Odense og sidst til København. Måske skal man bo herude for at kunne se, at synsvinklen på Danmarkshistorien følgelig også ligger i København og har gjort det siden enevældens dage. Måske er det også derfor, der er så lidt opmærksomhed om de historiske skatte her på Vestfyn.
Det er stor skade, for Vestfyn er rigt på fund og historie langt tilbage i fortiden. Denne foredragsrække er et beskedent forsøg på at sætte nogle få udvalgte perioder ind i den store sammenhæng, men der er meget at tage af.