Mit navn er Jacob Gnanarajah Hahne, og jeg er en 23-årig fysioterapeutstuderende på 6. semester. Jeg bor i Herning sammen med min kone og vores søde lille hund. Jeg har en stor passion for træning og sundhed. Jeg bruger meget af min tid på at være fysisk aktiv og jeg er særligt glad for holdtræninger, da jeg mener, at en god gruppedynamik kan give en fornyet energi hos os alle.
Som fysioterapeutstuderende er jeg dedikeret til at lære og anvende den nyeste viden inden for fysioterapi for at hjælpe andre med at forbedre deres fysiske velvære. Jeg stræber efter at skabe en positiv indflydelse på mine deltagers liv gennem målrettet og effektiv træning.
Ryghold - ved Jacob Hahne
Rygholdet er for dig, der ønsker at træne som en del af et hold og fokusere på at styrke og vedligeholde en sund ryg. Hver session består af:
• Grundig opvarmning: Vi starter hver session med en grundig opvarmning af hele kroppen, der sigter mod hensigtsmæssig brug af kroppen. • Styrketræning: Øvelser, der styrker musklerne omkring rygsøjlen mm. • Stabilitetstræning: Øvelser, der forbedrer balance og koordination samt styrker de stabiliserende muskler i ryggen.
Underviseren tager hensyn til dit træningsniveau og eventuelle begrænsninger, så du får mest muligt ud af træningen. Formålet med holdet er at skabe og vedligeholde sunde træningsvaner for din ryg og holde motivationen oppe i et socialt og støttende miljø. Alle træningerne vil indeholde god musik og godt humør, som vil give dig øget energi. Kom og vær med til at styrke din ryg og forbedre din livskvalitet sammen med os!