Foredrag ved testpilot Casper Børge Nielsen (PEL)

Casper Børge Nielsen har fløjet jagerfly i over 25 år og har en meget sjælden uddannelse som Experimental Test Pilot. Han er blevet uddannet ved en testpilotskole i USA og er kåret som en af verdens bedste testpiloter. Danmark har som bekendt netop valgt F-35 Joint Strike Fighter som afløser for Flyvevåbnets F-16 kampfly. I forbindelse hermed har Casper deltaget i testflyvningerne af F-35 på Edwards AFB i Californien. PEL var udstationeret i en periode på over 8 år og han medbragte et dansk F-16 fly, som fungerede som støttefly under hele F-35 testprogrammet. PEL har deltaget i testflyvningen helt fra start til slut og han er i øvrigt den eneste ikke-amerikanske testpilot, der har deltaget i testen af F-35A. Casper har således en unik førstehåndsindsigt i F-35 flyet og projektet som helhed. Casper har netop udgivet bogen "Testpilot - Et liv På Grænsen", som er skrevet i samarbejde med journalist Espen Uldal. Bogen er en selvbiografi, der fortæller om Caspers mange spændende oplevelser som testpilot i USA. Det vil være muligt at købe et signeret eksemplar af bogen. Casper vil fortælle om sine oplevelser som testpilot og testflyvningerne med F-35 i Californien og give indsigt i F-35 flyets grundlæggende egenskaber. Der vil også være rig lejlighed til at spørge ind til alle forhold vedrørende F-35 projektet.
Nummer
C207570 - Foredrag ved testpilot Casper Børge Nielsen (PEL)
Første mødegang
torsdag den 05.03.20 kl. 19:00 - 21:00
Undervisere
Adresse

LOF-Huset, , 7500 Holstebro

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 100,00
torsdag den 05.03.20

Kl. 19:00 - 21:00

Med Casper Børge Nielsen

, 7500 (Sal 1)

Se på kort