LOF kurser, aftenskole, oplevelser og foredrag
Vesterbrogade 35,2
LOF på FacebookDet er livsnødvendigt for os at have vaner, fordi hjernen sparer energi, når vi gør ting pr. automatik.
Vi ville ikke kunne fungere, hvis vi ikke havde vaner.
De fleste vaner er gør vores liv så meget lettere. Vaner giver os en følelse af tryghed, fordi vi gør noget, vi kan og er vant til at gøre. Vores 80.000 år gamle krybdyrhjerne sætter lighedstegn mellem vaner og tryghed. Hvis vi skal bryde en vane, skal vi derfor aktivere den nyere del af hjernen, hvor vores fornuft dominerer. Det er slet ikke så let.
En vane skabes ved, at vi ubevidst gentager en handling over lang tid. Mange af os siger, at vi har dårlige vaner, men ordet ’dårlig’ er i sig selv demotiverende, fordi vi får følelsen af at være dårlige til noget. Vi har desuden en tendens til at være for overbærende med os selv, når vi bruger det kraftløse ord ’dårlig’ om en vane, der ikke for alvor får os til at forstå den magt og indflydelse, som vanen har på det, vi gerne vil. I stedet for at tale om dårlige vaner, vil han hellere tale om begrænsende vaner, fordi vaner kan forhindre os i at nå det, vi gerne vil.
- Det, der afgør om en vane er værdifuld eller begrænsende, er ikke, om den føles god, for det gør alle vaner, men om den hjælper eller forhindrer os i at nå vores mål. Det betyder paradoksalt nok samtidig, at har vi ingen mål, ja så kan alt være lige godt eller skidt – og derfor er mål vigtige, men motiverne bag vores mål er de allervigtigste. Igennem Vanebryderforløbet vil vi fokuserer på jeres motiver og mål, og løbende arbejde på at gøre jeres mål tydelige, målbare, realistiske og der skal være en konkret tidsramme. Vi skal også huske at vores mål skal formuleres positivt. Forbud og det at slå os selv konstant oven i hovedet bryder sjælendt begrænsende vaner.
Vi kan inddele vaner i tre grupper, nemlig de fysiske vaner, de tankemæssige vaner og vores følelsesmæssige vaner. Alle disse vaner påvirker hinanden indbyrdes. Vores tanke- og følelsesmæssige vaner påvirker vores fysiske vaner, og de fysiske vaner påvirker vores tanker og følelser. Derfor må vi ind og se på alle tre grupper for at kunne bryde vores vaner. Fysiske vaner er lette at få øje på, som når vi drikker øl, spiser usundt eller ikke dyrker nok motion. De to andre former for vaner er sværere at få øje på – det er svært at se, at vi føler os utilfredse med os selv, eller at vi tænker negativt.
I gode og givende fællesskaber som VANEBRYDERNE kan vi komme langt i forhold til vores individuelle motiver og mål om at ændre på nogle begrænsende vaner i vores liv.
Hent din egen skabelon til et VANEBRYDERkort
VANEBRYDER trappen: