Bag om Churchill klubben

    - Et tilbud fra Kulturkaffe i Hadsund

    Journalist Uffe Westerberg fortæller om sin bog “De voksne gjorde jo ikke noget" og om sit arbejde med grave nye historier frem om de 11 drenge og unge, der dannede Danmarks første, organiserede modstandsgruppe under Anden Verdenskrig.


    Churchill-Klubben blev et forbillede for mange danskere, og dens medlemmer blev hyldet som helte under og efter krigen. Tre medlemmers sabotageudflugter fra arresten i Aalborg gjorde til og med Churchill-Klubben kendt i det meste af verden, men deres oprør og vovemod kostede dem dyrt.

    Uffe Westerberg er gået bag om Churchill-Klubbens heltefacade. Han fortæller naturligvis, hvordan drengene drev gæk med Værnemagten, men går også tæt på traumatiske fængselsophold og på lærere i fængslet, der blev reserveforældre for drengene. To voksne medlemmer blev dømt af en tysk krigsret til tugthus og sendt til Hamborg, en brutal oplevelse de aldrig overvandt.

    Ingen af medlemmerne fortrød nogen sinde deres handlinger, og otte årtier senere har Churchill-Klubbens ungdomsoprør stadig relevans. Deres motto, ”De voksne gjorde jo ingenting; derfor måtte vi”, er til forveksling det samme, som driver unge til at aktionere for at stoppe vor tids store udfordring, den menneskeskabte klimaforandring.

    Uffe Westerberg tager tilhørerne med bagom Churchill-Klubben ved hjælp af breve, interviews, dokumenter, billeder, video-klip og tegninger.

    BagomChurchill_Klubben-5_R.jpeg

    Om KulturKaffe
    KulturKaffe er et samarbejde mellem Mariagerfjord Bibliotekerne, Frikvarteret, Ældre Sagen Hadsund & LOF Mariagerfjord-Rebild.

    Nummer
    242702 - Bag om Churchill klubben
    Første mødegang
    tirsdag den 05.11.24 kl. 19:00 - 21:00
    Undervisere
    Adresse

    Hadsund Kulturcenter, Kirkegade 2-4, 9560 Hadsund

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Almen
    DKK 100,00
    tirsdag den 05.11.24

    Kl. 19:00 - 21:00

    Uffe Westerberg

    Kirkegade 2-4, 9560 (Salen)

    Se på kort