Livsnyderrejse i det skønne Skåne

    NY LIVSNYDERREJSE I DET SKØNNE SKÅNE

    - med Hanne Birgitte og Anders Grøndahl & LOF Gribskov

    På denne heldagstur genser vi både Kullen og den berømte kaffestue i Flickorna Lundgrens staudehave ved Arild. Men vi har vinklet den populære tur på en helt ny måde, og der er afgang fra Gilleleje Station kl. 9.00

    Efter overfarten fra Helsingør til Helsingborg indleder vi ”rejsen” med et besøg hos et af Sveriges bedste stenovnsbagerier, som leverer brød og kager i verdensklasse. Brödkultur ligger på en gård ganske tæt ved Sofiero Slot. Mulighed for spændende køb med hjem.

    Herfra kører vi direkte op over Hallandsåsen til tennisbyen Båstad med ankomst ca. 12.30. Hele havneområdet er nyrenoveret og blevet til en spændende marina. Ved bænkene foran havet serverer Hanne Birgitte som sædvanlig sine hjemmelavede italienske lækkerier og Anders byder på både hvid, rosé og rødvin fra Italien.

    Efter en slentretur kører vi ca. kl. 14 tværs over den naturskønne Bjäre Halvø ud til den mondæne fiskerby Torekov med udsigt til fugleøen Hallands Väderø.

    Vi slentrer i de charmerende omgivelser og lægger derpå turen sydover ned langs Skälderviken, forbi Angelholm og drejer ind på Kulla-halvøen, hvor vi genser Sveriges ældste kaffestue kl. ca. 16.00. Her hos Flikorna Lundgren skal vi som altid nye husets berømte kaffe, serveret i bulede kobberkedler, samt det ligeså berømte vaniljehjerte og en sandwich. Hvis vejret tillader sidder vi udendørs i staudehaven, ellers indendørs i det hyggelige orangeri.

    Vi slutter turen med den sædvanlige og evigt fascinerende tur ud til Kullen, hvor vi genser den fantastiske vegetation og klipperne ude ved Kullen Fyr.

    Vi forventer at nå færgen hjem ca. 19.30 med ankomst Gilleleje 20.45 og Helsinge kl. ca. 21.15.

    Nummer
    241507 - Livsnyderrejse i det skønne Skåne
    Første mødegang
    lørdag den 20.07.24 kl. 09:15 - 10:00
    Adresse

    Helsinge Station,

    Se på kort

    Mødegange
    1
    Pris
    Almen
    DKK 1145,00
    lørdag den 20.07.24

    Kl. 09:15 - 10:00

    Anders og Hanne Birg Grøndahl

    3200 (Stationspladsen)

    Se på kort