Fællesskab, forandring og folkeoplysning

Fællesskab, forandring og folkeoplysning

Tre f'er der opsummerer LOF Idétræf 2024. Et døgn med inspiration, ny viden og netværk for ansatte og frivillige i LOF.

6. februar 2024

Årets Idétræf bød blandt andet på inspiration til kreativitet og vanebrud, viden om civilsamfundets rolle, debat om kunstig intelligens og værktøjer til partnerskaber. Men mest af alt på fællesskab, der blev forstørret og forstærket på tværs af organisationen.

Ny viden omsat til konkrete tiltag
Lørdagens program bød på oplæg af Lars Bo Kaspersen om civilsamfundets rolle, Lene Tanggaard om vanebrud og Jesper Mørk Hovgaard om partnerskaber. For at omsætte viden til praksis blev oplæggene fulgt op med en workshop, inden fællessang og festmiddag afsluttede den første dag af Idétræf.

”I en travl hverdag er det værdifuldt at kunne tanke op på ny viden og inspiration på en så koncentreret facon, hvor der også er tid til at starte processen med at omsætte det hele til konkrete tiltag og projekter. Energien, iderigdommen og lysten til at spille hinanden bedre var særligt tydelig på den opsamlende workshop. At kunne arbejde sammen på tværs er en vigtig del af kulturen i LOF”, siger Per Paludan Hansen, der er sekretariatsleder i LOF’s landsorganisation.

Katrine Lomborg, der er skoleleder i LOF Jammerbugt var også begejstret for at kunne samle op på de mange nye ideer med det samme.

”Idétræf var på mange måder en dejlig og inspirerende weekend med givende indlæg, som for mig gav mening. Jeg tog derfra med ny viden, som jeg glæder mig til at arbejde videre med. Gruppearbejdet lørdag var godt, så man fik gentænkt indlæggene og blev inspireret af de andre deltageres tanker også. ’Dækkeservietten’ var genial til at strukturere og give sammenhæng med det, der er vores formål i LOF”, siger hun.  

Hvor skal vi hen?
Søndagens program bød på et kig ud i fremtiden og mulighederne for at udfordre den traditionelle opfattelse af aftenskolens rolle i samfundet. Blandt andet med viden om fleksible tilrettelæggelsesformer, en samtale mellem Helle Jacobsen, skoleleder i LOF Slagelse-Korsør-Skælskør, og Knud Vincents, borgmester i Slagelse Kommune og viden om kunstig intelligens med Anders Kofod-Petersen.

”Fra forskellige perspektiver har Idétræf understreget, at aftenskolens rolle er væsentlig i et samfund som vores, hvor ensomhed, konflikter, mistrivsel og fake news fylder i vores hverdag. Aftenskolens folkeoplysende kvaliteter er aktuelle som aldrig før. Jeg synes, at vi i LOF står et godt sted i arbejdet med at holde fast i det, der virker, og på samme tid udfordre den traditionelle opfattelse af aftenskolen”, siger Per Paludan Hansen.

LOF: Folkeoplysning er det stof, der binder os sammen som folk

  • 20. november 2024 - LOF's formand, Kim Valentin, var på talerstolen til Venstres landsmøde. Her kan du læse hans tale.

Kom med til Nordisk Lederforum

  • 27. juni 2024 - 19. september 2024 på Vartov i København.

Udsyn og indsigt på årsmøde 2024

  • 3. juni 2024 - Engagerede LOF’ere fra hele landet var med, da der var årsmøde i LOF’s landsorganisation den 1. juni 2024. Et spændende kig på verden omkri...

Læs mere

Mere inspiration til markedsføring

Læs mere

Styrk bestyrelsen

Læs mere

Fleksible tilrettelæggelsesformer

Læs mere

Samskabelse

Læs mere