Højskoledag på Ruskjærholm

Kræftens Bekæmpelse og LOF-Midtvest inviterer igen til Højskoledag på Ruskjærholm. 
Vi glæder os til at byde velkommen til en dag med god stemning og masser af livsglæde.
Så kom ud i de dejlige omgivelser og få vitaminer til hjernen.

 


Program for dagen:

Kl. 9.00-9.15 Velkomst og fællessang

Kl. 9.15 - 11.00
Kaj Munk - foredrag ved Lisbeth Lunde Lauritsen

Aldrig, aldrig, aldrig spørge om det nytter, bare om det er sandt

Kaj Munk er en af danmarkshistoriens mest markante personligheder i det 20. århundrede. 

Selvom Kaj Munk kom til at virke i et af landets mindste sogne, blev hans betydning stor både i og uden for Vedersø i Vestjylland. 

Arven fra Lolland blev kernen i den mand, der senere blev kendt som præst, journalist, naturmenneske, dramatiker og samfundsdebattør.

Hans liv sættes i perspektiv gennem hans modstandskamp, og selvom nazisterne tog hans liv, er han stadig aktuel og afkræver os refleksion og stillingtagen.

Der vil være formiddagskaffe cirka halvvejs inde i foredraget.

Lisbeth Kaj Munk.jpg


kl. 11.00 - 11.30
Pause - med mulighed for at se nærmere på Ruskjærholm og de skønne omgivelser.

11.30- 12.30
Frokost

kl. 12.30 - 14.10
Præsten og Kromutter

Med foredraget "Livskvalitet - nu med gangstativ" 

Kromutter Ellen Sørensen og sognepræst Anne Kirstine Langkjær har i mange år fortalt om livskvalitet i kirken og på kroen.
Nu er de begge blevet pensionister, men er endnu ikke hoppet på den med VitaPro. (Kloge hoveder siger, det ikke virker- derfor de mange reklamer).
Med forundring og taknemmelighed bliver der tid til at tænke over tingene. Som andre pensionister elsker de at tale om: sygdom og børnebørn, barndommen og mennesker de har mødt. Hvordan rigtig meget har forandret sig.
Det bliver med sang, med optrin, foredrag og historier.

Præsten og Kromutter.JPG

Kl. 14.10 – 14.40
Pause og eftermiddagskaffe

Kl. 14.40 – 16.00
Nødhjælp til Ukraine – ved Jeppe Madsen.

Jeppe er 21 år og spejderleder i Ikast.
Han bruger mange af spejdernes principper for at gøre en forskel og forhåbentlig gøre verden til et bedre sted!
En dag, da han så, at en af hans gode venner var med i en lille nødhjælpsorganisation, var han hurtig til at få fat i ham. Kort efter sad han i en varevogn på vej over den ukrainske grænse.

Jeppe Madsen.jpg

kl. 16.00
Tak for i dag



 

Praktisk info

Prisen dækker hele dagen med forplejning.
Nummer
242190 - Højskoledag på Ruskjærholm
Første mødegang
fredag den 30.08.24 kl. 09:00 - 16:00
Undervisere
Adresse

Ruskjærholm, Ruskærvej 19, 7441 Bording ()

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 350,00
fredag den 30.08.24

Kl. 09:00 - 16:00

Charlotte Larsen

Ruskærvej 19, 7441

Se på kort